00.00 / 00.00
    Kan du ikke høre melodien?
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Arnulf af Louvain
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Arnulf af Louvain



f. o. 1200 i Leuwen, Belgien. Som ganske ung blev han optaget i cistercienserklostret Villers i Brabant. Han hengav sig til klosterdisciplinen og blev subprior og fra 1240 abbed i Sombreffe. Ti år senere nedlagde han sit hverv for at søge et mere enkelt liv som munk; men døde samme år.

A.’s forfatterskab kendes ikke fuldstændigt. Han skrev første del af Villers-klostrets krønike, samt en metrisk udgave af et kendt opbyggelsesskrift Kærlighedens Spejl. Endelig er han identificeret som ophavsmand til den femdelte latinske hymne om den korsfæstedes sårede lemmer: I, Ad pedes: „Salve, mundi salutare“. II, Ad genua: „Salve, salve, rex sanctorum“. III, Ad manus: „Salve, salve, Iesu bone“. IV, Ad latus: „Salve, salve, summe bonus“. V, Ad faciem: „Salve, Iesu reverende“. – I kraft af Paul Gerhardts tyske, og Fr. Rostgaards og Grundt­vigs fordanskning er munkens latinske korsmeditationer blevet til danske menighedssalmer. 

A  192, 193, 207  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

192

Hil dig, Frelser og Forsoner
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: C.Chr. Hoffman 1878
Thomas Laub omkring 1890

1

Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

2

Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?

3

Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.

4

Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?

5

Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte,
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent.

6

Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!

7

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

8

Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.1

9

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!

Arnulf af Louvain før 1250.
N.F.S. Grundtvig 1837.

1 løn, Rom 6,23