• Salmeoversigt
• Om salmebogen online
• Historie

• Forside
• Brug siden
• Tekstlæser
• Kontakt

Forsiden >

Mynster, Jakob Peter

f. 8. nov. 1775 i København. F: hospitalsinspektør Christian Gut­zon Peter M. (d. 1777). M: Nicoline Frederikke Chri­stia­ne f. Ring (d. 1779). Efter faderens død blev hans mor ~ overlæge Fr. L. Bang, som efter hendes død giftede sig igen, men også denne hustru døde, og hans 3. hustru var kun 16 år, hvorfor hendes mor og ældre søster stod for husholdningen. M. voksede således op hos en stedfar og sin 2. stedmor. Stedfaderen drev ham ved privatundervisning til studentereks. som 15-årig, og han fik teol. embedseks. allerede 1794. Som 19-årig var han for ung til præsteembede, og blev i stedet huslærer hos grev J. G. Moltke, hvor han udbyggede sine studier. M. blev sognepr. i Spjellerup 1802. Intensiv læsning førte M. frem til et kristeligt erkendelsesgennembrud, og en begyndende skribentvirksomhed, i første omg. betragtninger over prædikenen. 1811 blev M. res. kapellan v. Frue Kirke i Kbh. (der henlå som ruin efter det engelske bombardement) og vakte opmærksomhed med sine prædikener i Trinitatis Kirke. Han var medstifter af Det danske Bibelselskab, un­derviste på Pastoralseminariet, deltog i oversættelsen af Det nye Testamente, og blev dr. theol. 1815. S.å. ~ Maria Frederica Franzisca Münter. M.’s fortsatte kar­riere – 1817 medl. af direktionen for universitetet og de lærde skoler, 1826 hofprædikant, 1828 kgl. konfessionarius – førte til udnævnelsen til Sjællands biskop 1834.  Han døde i embedet 30. jan 1854.

Mynsters bispetid blev præget af stadige livtag med Grundtvig og den tidlige grundtvigianismes kirkesyn; M. repræsenterede helt statskirkeligheden, og vendte sig mod både de grundtvigske frihedstanker og de gudelige vækkelser, og søgte også at håndhæve tvangsdåb af baptisternes børn. M. søgte at lede den rationalistisk dannede elite i kristelig retning, men med dens egne kulturåbne filosofiske begreber, og stod uforstående overfor den personlige lidenskab, som udtryktes af f.eks. Kierkegaard.

M. var bevidst om Evangelisk-kristelig Psalmebogs utilstrækkelighed, og havde allerede 1839 i forbindelse med sit udkast til en revideret ritual- og alterbog, samlet salmer til et mindre salmebogstillæg, men først i 1843 udgav han Udkast til et tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog (med kun en af Grundtvigs salmer). Forslaget var tænkt som et oplæg, men der kom kun få kvalificerede indlæg, til gengæld „en Mængde Bemærkninger, af hvilke Fleertallet var i den pietistiske Retning, og viste, hvor lidet en dannet Smag var almindelig i Præsteskabet“ skrev M. Den hidtidige ritualkommission (med M. som fmd.) blev (gen)nedsat 1842, nu med et salmebogstillæg som opgave, men begyndte først fra 1844 at revidere M.’s forslag, der blev udvidet fra 36 til 58 salmer, heraf 4 af Grundtvig. Arbejdet blev autoriseret som officielt salmebogstillæg 1845, og var inden årets udgang trykt i 113.262 ekspl. Det viser M. som sproglig bearbejder i samtidens smag, dog med opmærksomhed overfor salmernes originale versioner.

B  81, 176, 336