HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Johan Nordahl Brun

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Brun, Johan Nordahl



f. 21. marts 1745 på Bynæsset v. Trondheim, Norge. F: gårdmand Sven Busch B. M: Mette Catharina f. Nordahl. Familien fl. 1749 til Klæbu sogn, hvor han voksede op, og fik sin tidlige undervisning. 1760 kom han på Trondheim Katedralskole og dimitterede 1763 til universitetet i København. Hjemvendt til Trondheim ernærede han sig som huslærer, og studerede teologi som privatist. 1767 tog han tilbage til Sjælland og bestod em­bedseksamen. På ny blev han huslærer og sekretær i Trond­heim, og rejste som sådan til København 1771, hvor han påbegyndte en litterær karriere, og skrev digte og skuespil, bl.a. Einar Tambe­skiælver, der anslog så norske, nationale strenge, at B. blev befordret tilbage til Norge, hvor han blev kapellan i fødesognet, og efter 12 års forlovelse kunne ~ Ingeborg f. Lind.

1774 blev B. kaldet til sognepræst ved Korskirken i Bergen, hvor han energisk skabte sig en position, både som prædikant og social foregangsmand. Han skrev imod den rationalistisk indstillede Chr. Bastholm i den såkaldt „liturgiske strid“ og udgav flere samlinger prædikener og taler. 1786 udsendte han 65 salmer i samlingen Evangeliske Sange, med salmer til det meste af kirkeåret, bevidst udarbejdet for at udfylde de mangler B. fandt i Guldbergs salmebog. 1793 blev han stiftsprovst, og fra 1797 konstitueret biskop, titulærbiskop 1803 og året efter udnævnt til biskop i Bergen.

Trods sit ubestridt nationale sindelag tog B. skarpt parti imod Danmarks afståelse af Norge til Sverige 1814. Fra svensk side fik han dog flere æresbevis­ninger. Nordahl Brun døde i bispegården i Bergen 26. juli 1816.

A  174, 233, 247, 299, 354, 480, 584, 692  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu liv

174

Jerusalem! i dag din konge græder
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Tysk visemelodi 17. årh.
J.P.E. Hartmann 1852

1

Jerusalem! i dag din konge græder
og nåderig mod dine mure træder,
og bedende han taler for din sag.
O, vidste du, hvad til din fred dig tjente,
og hvor din ømme frelsers hjerte brændte
for dig i dag!

2

Brug lys og dag, o sjæl, mens sol er oppe,
og vogt dig for modvillig at tilstoppe
det kildevæld, som i din ørk brød frem!
Foragtet nåde strengelig sig hævner,
kom det i hu, hver gang din tunge nævner
Jerusalem!

3

O Jesus! lad de tårer, som du fældte,
mit sovende og hårde hjerte smelte!
Min andagt skal i dag opsamle dem,
og Åndens dug min andagt skal velsigne,
og så skal ej min sidste skæbne ligne
Jerusalem!

Luk 19,41-44
Johan Nordahl Brun 1786.