00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Johannes Johansen | ||
Biografi
Johansen, Johannes
f. 4. mar. 1925 i Hørning v. Århus. F: vognmand Frederik Marius J. M: husmor og kogekone Ane Margrethe f. Pedersen. Efter studentereks. fra Århus Katedralskole 1944 læste J. teologi v. Århus Univ. hvor han blev kandidat i 1952, og straks efter fung. feltpræst i Haderslev. S.å. ~ Ellen Kathrine f. Fangel (d. 1997). 1953 blev han sognepr. i Søllinge og Hellerup på Fyn, og 1959 på Thurø. Fra 1956-57 studieoph. v. Union Theological Seminary, New York, USA. 1975 udn. til sognepr. v. Helsingør Domk., provst f. Helsingør domprovsti og domprovst i Helsingør stift. 1980 biskop f. Helsingør stift. Gennem en årrække var J. fast kirkelig medarb. v. Morgenavisen Jyllands-Posten, og bestyrelsesmedl. i Det Danske Salmebogsselskab. Efter sin afsked i 1995 bosat i Svendborg. Han døde i 2012.
J. er en af de mest sungne nyere danske salmedigtere. Hans salmer er optaget i stort set alle folkekirkelige sangudgivelser siden 1970 – salmebogstillæg, sangbøger, korværker og skolemusikalske udgivelser. E. Gaardsted-Jørgensen udgav 1995: ‘Biskop Johannes Johansens forfatterskab. Fra Aarhus Amts Tidende den 18. januar 1939 til Tillæg til Den Danske Salmebog den 28. februar 1994’ – en bibliografi, som rummer en udtømmende oversigt over J.’s skriftlige produktion i det nævnte tidsrum. Den omfatter 10 egne værker med digte, bønner, artikler, prædikener og taler, samt 44 udgivelser, der rummer salmer og bønner af J. De væsentligste egenpublikationer med salmer er: Thurø-rim og noget, der ikke rimer 1974, Rim om Gud og gule ærter 1975, Den grønne søndag 1977, Glæden springer af svøbet ud 1980, Som maj i bøgeskove 1983, Den første jul (gendigtninger af christmas carols) 1984, Ordet blev menneskets lys 1985, Stem mig med din egen hånd 1991. Hertil kommer samlingen: Min egen Salmebog 1996, med 291 salmer, heraf en del nybearbejdede.
A 87, 89, 98, 154, 245, 276, 364, 450, 478, 523, 588, 637, 706, 787
B 17, 725
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Jesu liv
154
En bondemand går ud at så
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Seth Calvisius 1594
Mel.: Seth Calvisius 1594
1
En bondemand går ud at så,
hans øjne er to glade stjerner,
og han strør ud på må og få
en million af gule kerner.
hans øjne er to glade stjerner,
og han strør ud på må og få
en million af gule kerner.
2
Blandt bønder en letsindig en,
hans mark er ikke fin og muldet,
men overså't med skrub og sten,
hans sædekurv er gennemhullet.
hans mark er ikke fin og muldet,
men overså't med skrub og sten,
hans sædekurv er gennemhullet.
3
Hans sind er fuldt af tusindfryd
som ageren af mælkebøtter,
han drømmer om titusind spyd
af spirer, hvor han foden flytter.
som ageren af mælkebøtter,
han drømmer om titusind spyd
af spirer, hvor han foden flytter.
4
Han går i forårsvindens spor,
hans hånd er ødsel, overdådig,
hans kerner flyr mod syd og nord,
og himlens fuglehær er grådig.
hans hånd er ødsel, overdådig,
hans kerner flyr mod syd og nord,
og himlens fuglehær er grådig.
5
En vrimmel er hans sædekorn
som havets dråber, himlens stjerner;
i grøft, på vej, blandt bukketorn
dér regner det med gyldne kerner.
som havets dråber, himlens stjerner;
i grøft, på vej, blandt bukketorn
dér regner det med gyldne kerner.
6
Hans hånd er stadig lige fuld,
og han blir ved til aften silde;
i tjørnekrat og tyndt lag muld
dér går den meste sæd til spilde.
og han blir ved til aften silde;
i tjørnekrat og tyndt lag muld
dér går den meste sæd til spilde.
7
Han leder ej om frugtbar jord,
det spirer grønt, hvor han har gået,
en ødemark blir på hans ord
til hundredfold, hvor knap er sået.
det spirer grønt, hvor han har gået,
en ødemark blir på hans ord
til hundredfold, hvor knap er sået.
8
For vækstens herre vokser frugt,
hvor alt må synes helt umuligt,
for ham blir hjertet godt og smukt,
skønt det i grunden er udu'ligt.
hvor alt må synes helt umuligt,
for ham blir hjertet godt og smukt,
skønt det i grunden er udu'ligt.
9
Lovsyng den skaber, der blir ved
at så trods alle tegn i tiden
det ord, som selv véd tid og sted
og trodser al vor golde viden.
at så trods alle tegn i tiden
det ord, som selv véd tid og sted
og trodser al vor golde viden.
10
Lovsyng den ødsle sædemand
om kap med vårens glade lærker,
han gør alverdens vide land
til sine grønne enemærker.
om kap med vårens glade lærker,
han gør alverdens vide land
til sine grønne enemærker.
Luk 8,4-8
Johannes Johansen 1975.