HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Jens Christian Hostrup

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hostrup, Jens Christian



f. 20. maj 1818 i København. F: justermester Peder H. M: Anne Lene Johanne f. Irgens. Hjemmet var musikalsk, man sang og faderen spillede violin, men døde allerede 1830. Alligevel kom H. på Metropolitanskolen og blev optaget af litteratur og dramatik. Efter studentereksamen 1837 begyndte han at studere teologi, fik plads på Regensen, og tog del i studenterforenings­livet. 1843 blev han kandidat med førstekarakter. Til festen for sammenslutningen af studenterforeningerne i 1844 skrev han komedien ‘Gjenboerne’, og mens han var huslærer på Kokkedal 1844-47 skrev han ‘Intrigerne’ 1845, og ‘En Spurv i Tranedans’ 1846 og ‘Eventyr paa Fodreisen’ 1847. Det Kgl. Teater bøjede sig, og opførte komedierne. Flere dramaer i forskellige genrer fulgte. 1848 ~ sin dødssyge forlovede, Henriette Vilhelmine Louise Mantzius. Efter hendes død rejste han, bl.a. til Rom, og 1854 blev han forlovet på ny, afslog at blive direktør for Casino-teatret, og blev i stedet sognepr. i Silkeborg-Linaa. 1855 ~ Christiane Georgine Eli­sabeth Hauch. 1862 blev han slotspr. på Frederiksborg i Hillerød. H. udgav to samlinger ‘Prædikener’ 1866, andagtsbogen ‘Opstandelsen og Livet’ 1883, og ‘Folkelige Foredrag’ 1882.

Nederlaget i 1864 gjorde H. til sangdigter med et budskab. Trøstende, op­muntrende og håbefyldt skabte han sange, der anslog det nationale og skandinaviske, siden også politiske i anledning af provisorieårene, hvor H. sluttede sig til Venstre. I 1872 udkom: Sange og digte fra tredive Aar, 1884: Sange og Digte fra de senere Aar og efter hans død kom i 1893: Efterladte Digte. Flere skuespil blev det også til, om aktuelle emner som kvindesag, fri kærlighed og hjemmet. Hans eneste salme: „Julebudet til dem, der bygge“ har baggrund i tunge personlige sorger og den sygdom, der tvang ham fra embedet 1881. Han flyttede til Frederiksberg, og døde der 21. nov. 1892.

A  129  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

129

Julebudet til dem, der bygge
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: J.P.E. Hartmann 1890
Thorvald Aagaard 1932

1

Julebudet til dem, der bygge
her i mørket og dødens skygge,
det er det lys, som, aldrig slukt,
jager det stigende mulm på flugt,
åbner udsigten fra det lave,
trøster mildelig mellem grave.

2

Julebudet i vinterens vånde,
det er Gud Faders varme ånde,
menneskefaldet til frelse vendt,
menneskets adel på ny erkendt,
hjertets ret til at kæmpe og vinde
evig fastslået, trods hver en fjende.

3

Julebud under storm og torden
melder og giver fred på jorden,
fred til at stride vor strid med mod,
fred til at vente på enden god,
højt under medbør og dybt i sorgen,
fred for både i går og i morgen.

4

Julebudet til dem, der græde,
det er vældet til evig glæde.
Glæd dig da kun, du menneskesjæl,
stinger end ormen endnu din hæl!
Favn kun trøstig, hvad Gud har givet,
løft dit hoved, og tak for livet!

J. Chr. Hostrup 1881 og 1884.