00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Johann [Poliander] Gramann | ||
| Carl Joakim Brandt | ||
Biografi
Brandt, Carl Joakim
f. 15. aug. 1817 i Nyborg. F: købmand Rasmus Peter B. M: Louise Esther f. Boesen. Student 1835 Nyborg Latinskole. 1837 huslærer i Kbh. hos prof. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, sideløbende med teologisk studium. Cand.teol. 1841. 1843 lærer ved Vajsenhuset. 1845 ~ Dorothea Louise Elisabeth Henningsen. 1852 opsagde han stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne ikke leve af det, og blev 1855 forstander for den nyopr. grundtvigske højskole Marielyst. 1860 blev han sognepr. i Rønnebæk i Sydsjælland. Efter Grundtvigs død 1872 blev han kaldet til præst ved Vartov, og forblev der til sin død 27. dec. 1889.
Allerede i studentertiden blev B. påvirket af Grundtvig, og blev selv én af den tidlige grundtvigianismes førende skikkelser. Sammen med R. Th. Fenger begyndte han udgivelsen af Dansk Kirketidende, og hævdede sine grundtvigske synspunkter såvel kirkeligt som politisk.
B.’s videnskabelige felt var litteraturhistorie med hovedvægt på det hymnologiske. Han udgav ældre dansk kirkelig litteratur og poesi, og sammen med Ludwig Helweg tobindsværket Den danske Psalmedigtning 1844-47, hvor 1107 danske salmer fra middelalder til Grundtvig er behandlede. Udgivelsen bragte bl. a. Sthen tilbage i dansk salmesang. Senere udgav han skrifterne Vore danske Kirke-Salmebøger fra Reformationstiden til Nutiden 1886 og Udvalg af Hans Chr. Sthens Salmer og aandelige Rim 1888.
B. medvirkede ved en række nye salmeudgivelser: Sammen med A. Leth: Psalmer og aandelige Sange 1864, 1873-tillægget til Roskilde Konvents Salmebog. Han bistod Grundtvig med 2. udg. af Sang-Værket 1868-70, og udgav efter hans død 11. udg. af Festsalmerne 1873. Sammen m. Fr. Nielsen: Salmer og Sange for Børn 1874. Han var den drivende kraft bag forslaget til Salmebog for Kirke og Hjem 1885.
Som salmedigter indtager B. en mere beskeden plads. Kun få af hans originale salmer blev optaget i salmebøgerne; endnu færre fik blivende betydning. Til gengæld står en række oversættelser og bearbejdelser som vidnesbyrd om en af dansk salmehistories markante skikkelser.
A 399, 667, 724, 753
B 12, 24, 30, 35, 60, 110, 114, 200, 434, 487, 492, 499, 532, 553, 555, 641, 679, 707, 722, 735, 736, 738,757
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Lovsange
12
Min sjæl, du Herren love
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Kugelmann 1540
Mel.: Johann Kugelmann 1540
1
Min sjæl, du Herren love,
hans navn mit hjerte frydes ved;
i kor med fugl i skove
lovsyng med tak hans miskundhed!
Han råded på din vånde bod
og al din skyld forlod;
han til sin barm dig drager,
dit banesår er lægt;
den hvile, dér du smager,
gør ung trods alders vægt;
han skifter ret og tager
fortrykte i sin varetægt.
hans navn mit hjerte frydes ved;
i kor med fugl i skove
lovsyng med tak hans miskundhed!
Han råded på din vånde bod
og al din skyld forlod;
han til sin barm dig drager,
dit banesår er lægt;
den hvile, dér du smager,
gør ung trods alders vægt;
han skifter ret og tager
fortrykte i sin varetægt.
2
Han os har åbenbaret
sin vilje og sit sandheds ord;
sin Søn han ikke spared
og sendte fred med ham til jord;
hans nåde er så rigt et væld,
som gav i gry og kvæld
de bange sjæle trøsten,
der søgte ham i nød;
som glæden er om høsten,
hans fred er himmelsk sød;
så fjernt som vest fra østen
vor synd er sænkt i havets skød.
sin vilje og sit sandheds ord;
sin Søn han ikke spared
og sendte fred med ham til jord;
hans nåde er så rigt et væld,
som gav i gry og kvæld
de bange sjæle trøsten,
der søgte ham i nød;
som glæden er om høsten,
hans fred er himmelsk sød;
så fjernt som vest fra østen
vor synd er sænkt i havets skød.
3
En fader vil forbarme
sig over sine egne små,
og Herren gav os arme
sit fadernavn at kalde på;
vor skabning kender han og ved,
at al vor herlighed
er græsset lig på ager,
i morgen er det hø,
en rose fin og fager,
der dufter for at dø,
et løv, som vinden jager,
så er vor lod på verdens ø.
sig over sine egne små,
og Herren gav os arme
sit fadernavn at kalde på;
vor skabning kender han og ved,
at al vor herlighed
er græsset lig på ager,
i morgen er det hø,
en rose fin og fager,
der dufter for at dø,
et løv, som vinden jager,
så er vor lod på verdens ø.
4
Guds miskundhed alene
grundfæstet står i evighed;
sin kårne brud den rene
fra slægt til slægt han holder ved,
dem, som bevaret har hans pagt,
hvem kronen er tilsagt,
hvor engle hist i kæde
om Himmel-tronens glans
Gud Herrens pris udkvæde
for livets sejerskrans.
Min sjæl, istem med glæde:
Al æren er og bliver hans!
grundfæstet står i evighed;
sin kårne brud den rene
fra slægt til slægt han holder ved,
dem, som bevaret har hans pagt,
hvem kronen er tilsagt,
hvor engle hist i kæde
om Himmel-tronens glans
Gud Herrens pris udkvæde
for livets sejerskrans.
Min sjæl, istem med glæde:
Al æren er og bliver hans!
Sl 103
Johan Gramann (Poliander) (1530).
Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.
Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.