HØR melodien

Se salmens tekst:
117. En rose så jeg skyde
Vælg melodi:
 Köln 1599
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Michael Praetorius
Thomas Linnemann Laub
Friedrich Layriz
Uffe Hansen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Laub, Thomas Linnemann



f. 5. dec. 1852 i Langaa v. Nyborg. F: sognepr. Hans Jørgen Trojel L. (d. 1863) M: Ernestine Deichmann f. Linnemann. Efter faderens død voksede L. op hos en slægtning i Fredericia, kom i byens latinskole, men blev student fra Sorø Akademi 1871. Han påbeg. det teologiske studium, valgte musikkonservatoriet, hvor han uddannede sig til organist 1873-76, og blev vikar for Berggreen i Trinitatis Kirke. 1882 foretog L. en studierejse til Italien, for at studere ældre kirkemusik. En lignende i 1886 gav ham blik for reformationsårhundredets melodier. 1884 var L. blevet organist v. Helligåndskirken, og 1891 efterfulgte han Niels W. Gade i det prestigefyldte organistembede v. Holmens Kirke, hvor han forblev indtil sin afsked i 1925. L. døde 4. feb. 1927 og er begr. på Gentofte Kirke­gård i et gravsted udformet efter middelalderligt forbillede.

Sammen m. Fr. Rung udgav L.: Sangmusik fra det 17. og 18. aarhundrede, og 1884 et principielt skrift om sin samtids musikundervisning, hvor han fremhævede forståelsen for ældre tiders tonesprog. Det blev optakten til hans epokegørende monografi: Om Kirkesangen 1887, fulgt af en række musikudgivelser, hvor han førte sine synspunkter ud i praksis. L.’s synspunkter var i høj grad kontroversielle i samtiden. I 1896 udgav han Salmemelodier i Kirkestil – en titel der ikke er uden brod mod datidens romantiske idealer. Hovedværket blev bogen Musik og Kirke 1920, hvori L. samlede sine synpunkter og formulerede dem i nøje sammenhæng med eksempler på den musikalske udførelse af dem. L. dannede skole; og på hans 70-års fødselsdag stiftedes Sam­fun­det Dansk Kirkesang, for at føre hans tanker videre. L. kom til at præge eftertidens sangopfattelse ikke blot i kirken men også skolens og højskolesangen blev på afgørende vis berørt af hans arbejde.

L. aspirerede på ingen måde til salmedigter. Men som en del af melodiarbejdet oversatte han de to vers af „En Rose saa jeg skyde“ fra Præto­rius, og på samme måde bearbejdede han fra tid til anden en tekst af hensyn til samklangen med melodien. L.’s salmearbejde er måske mest karakteristisk ved, at han nøje udvalgte de tekster, han satte melodi til – i klar be­vidsthed om, hvad der rummede tekstlig og indholdsmæssig kvalitet. Hans melodier har tillige evnet at fremdrage oversete og glemte salmer, og gøre dem umistelige.

B  115, 117, 218, 432  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

117

En rose så jeg skyde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Köln 1599

1

En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå'de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.

2

For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær.
En jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.

3

Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud;
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.

Str. 1-2: Tysk 16. årh. Michael Praetorius 1609.
Th. Laub 1920. Str. 3: F. Layriz 1844.
Uffe Hansen 1935.