HØR melodien

Se salmens tekst:
115. Lad det klinge sødt i sk...
Vælg melodi:
 Førreformatorisk julevise...
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Claus Mortensøn
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Thomas Linnemann Laub

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Mortensøn, Claus



(Tøndebinder) f. o. 1499 i Malmø. F: Morten Wernichsen. M: Birgitte Johans­ datter. Faderen døde tidligt, og moderen giftede sig med Oluf Bødker, efter hvem M. fik tilnavnet „Tøndebinder“. 1524 omtales han som præst, så det må antages, at han blev uddannet v. Lunds domkapitel. Han uddannede sig videre på univ. i Kbh. hvor han blev indblandet i diskussionen om lutherdom contra reformkatolicisme, og holdt et par polemiske prædikener, så han fik prædikeforbud i hele Roskilde stift. Han vendte hjem til Malmø, og fik af bystyret stillet et kapel på Rådmandsmarken udenfor byen til rådighed. Der prædikede han første gang 29. aug. 1527, men tilstrømningen var for stor, og han prædikede derefter i Helligkorskapellet nærmere Malmø, hvor der dog heller ikke var plads nok. Med kongelig tilladelse fik han lov at prædike i Sankt Si­mons Kirke, hvor han begyndte at holde gudstjeneste på dansk og med danske salmer – hvilke ved man ikke. S.å. ~ Elisabeth Hansdatter (d. 1559). Biskoppen greb ind, og sendte M. på efteruddannelse. Han og munken Hans Olufsen (kal­det Spandemager) rejste til den lutherske præsteskole i Haderslev i efteråret 1527. Opholdet varede trekvart år, men hvad kurset nærmere bestod i, kan der kun gisnes om. Den eneste efterretning er den viborgensiske gråbrødrekrønikes hadske bemærkning om, at Mortensen og Olufsen i Haderslev „inddrak danske viser og det lutherske kætteris gift“, troligt har de fået en solid indføring i evangelisk teologi, og lært de evangeliske salmer, man overhovedet kendte. Måske har de selv bidraget til fordanskningen af nogle af dem – en kendsgerning er det, at de hjemme i Malmø 1528 lod trykke to liturgiske bøger: en gudstjenesteordning ‘Thet cristelighe messze embedhe paa danssce’ med de faste salmer til gudstjenesten, og en lille salmebog med salmer på dansk, fortrinsvis til tidesang og anden anledning. Allerede året efter blev salmebogen forøget.

M. fik nu Sankt Petri Kirke til rådighed søndag eftermiddag, og her holdtes dansk gudstjeneste med prædiken og nadver efter luthersk skik. 1529 blev den katolske sognepr. med kongelig tilladelse købt ud, og M. indsat i hans embede. Flere evangeliske teologer blev tilkaldt (Fr. Wormordsen og P. Lau­renssen) og en luthersk præsteskole oprettet. Da reformationen havde befæstet sig, blev M. provst, men nedlagde embedet 1541 pga. strid om lønnen. Efter sin første hustrus død ~ Bengta Willemsdatter (d. 1564), ~ Elisabeth Fransdatter. Han prædikede en tid i et par landsogne, og døde 1575. På hans gravsten i Malmø kaldes han: ‘den papistiske kults ødelægger, det fornyede evangeliums plantør’.

M.’s liturgiske arbejde indbefattede salmer, men man kan ikke vide præcis hvilke og hvor mange han selv har oversat, bearbejdet eller måske digtet. Da intet salmetryk fra Haderslevskolen er bevaret, står M’s (og Olufsens) Malmøbøger 1528-29 som begyndelsen til den evangelisk-lutherske salmesang på dansk.

B  108, 115, 301, 487  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

115

Lad det klinge sødt i sky
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Førreformatorisk julevise /
Joseph Klug 1543

1

Lad det klinge sødt i sky:
Længe leve Kongen ny,
Zions konge, barnebly!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
Eja, eja!
Nu er sket til jordens held,
hvad os meldte Gabriel,
Guds engel fin:
Født er Herren af en mø,
og vi ej fødes til at dø.
Gud med os, Immanuel,
Immanuel!

2

Synger med os, alle små!
Børn i vugge! stammer på,
hvad selv engle knap forstå!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
Eja, eja!
Nu er sket til jordens held,
hvad os meldte Gabriel,
Guds engel fin:
Født er Herren af en mø,
og vi ej fødes til at dø.
Gud med os, Immanuel,
Immanuel!

3

Lad det spørges trindt om land:
Født er os en frelsermand,
Jesus Kristus hedder han!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
Eja, eja!
Nu er sket til jordens held,
hvad os meldte Gabriel,
Guds engel fin:
Født er Herren af en mø,
og vi ej fødes til at dø.
Gud med os, Immanuel,
Immanuel!

Latin 14. årh. (Claus Mortensen 1529).
N.F.S. Grundtvig 1837.
Thomas Laub 1918.