HØR melodien

Se salmens tekst:
696. Kærlighed er lysets kilde
Vælg melodi:
 Wolfgang Wessnitzer 1661
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.45
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten

696

Kærlighed er lysets kilde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jesus er mit liv i live

1

Kærlighed er lysets kilde,
kærlighed er livets rod,
derfor er Guds råd så milde,
derfor er Guds Ånd så god,
som vor frelser har forklaret,
Ånden selv os åbenbaret,
som vi føler i Guds fred
og det håb, vi trøstes ved.

2

Kærlighed er livets krone,
kærlighed er lysets glans,
derfor sidder på Guds trone
Jesus nu med strålekrans;
han, som lyset er og livet,
har for os sig selv hengivet,
bliver i og lever ved
Guds, sin Faders, kærlighed.

3

Kærlighed er Lovens fylde1
og fuldkommenhedens bånd,2
den er, hvad vor Gud vi skylde,
den er frugten af hans Ånd;
derfor med Guds-kærligheden
vokser op om kap Guds-freden,
vorde skal vi og ved den
ét med sjælens bedste ven.

N.F.S. Grundtvig 1853.

1 Rom 13,10

2 Kol 3,14