HØR melodien

Se salmens tekst:
690. Den ypperligste vej
Vælg melodi:
 Jacob Regnart 1576
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.30
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten

690

Den ypperligste vej
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Fryd dig, du Kristi brud

1

Den ypperligste vej
for bruden, som vil ej
i verden gå i blinde,
men Jesu fodspor finde,
er stjernelys at prange
i kærlighedens gange.

2

Thi om du kunne end
som højt oplyste mænd,
ja, som en engel tale,
er kærlighed i dvale,
da er din tro ej andet
end boblerne på vandet.

3

Og havde du forstand
så dyb som havets vand,
ja, tro, som kunne fælde
de allerstørste fjelde,
det dog for intet skattes,
hvor kærligheden fattes.

4

Den sande kærlighed
af ingen vrede ved,
vil gerne ringe være,
kan dog de svage bære,
er nidkær, stærk og vældig,
dog tålig og lemfældig.

5

Usømmeligheds sti
går kærlighed forbi,
den søger ej sit eget,
forbitres ej, hvor meget
man den end slår og plager,
den efter fred kun jager.

6

Den håber alle ting,
den tåler alle sting,
den tror, når alle truer,
den slukker alle luer,
den kan sit scepter bære,
dog hver mands sko-visk være.

7

Den sande kærlighed
af ingen ende ved;
når tro og håb er omme,
og vi til Himlen komme,
skal kærligheden brænde
først ret og uden ende.

8

O Jesus! lad mig så
din kærlighed forstå,
at hvad jeg foretager,
af kærligheden smager,
at alt mit liv må være
din kærlighed til ære!

1 Kor 12,31-13,13
Hans Adolph Brorson 1734.