HØR melodien

Se salmens tekst:
633. Har hånd du lagt på Herre...
Vælg melodi:
 Johann Schop 1641
 Joseph Glæser 1880
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.53
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Kristenlivet - Forsagelse og kamp

633

Har hånd du lagt på Herrens plov
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Johann Schop 1641
Joseph Glæser 1880

1

Har hånd du lagt på Herrens plov,
da se dig ej tilbage!1
Se ej til verdens trylleskov
og ej til Sodoms plage!
Men pløj din fure, strø Guds sæd!
Er jorden dig for tør, så græd!
Vil gråden kvæle røsten,
så tænk på gyldenhøsten!

2

Men sker det end, du ser dig om,
for vi er alle svage,
på stand dit kald dog ihukom,
gør ej et skridt tilbage!
Tilbage vender livet ej,
tilbagegang er dødens vej.
Om hastværk fald dig bragte,
så lær kun at gå sagte!

3

Så fremad da i Jesu navn,
trods stene og trods stokke!
Og stands ej, om end luefavn
dig byder stolte blokke!
På gløder går vi allen stund,
hvad skin end har den falske grund;
hvi ej engang i lue,
hvor alt er klart til skue!

4

Det er jo kun en liden stund,
så er vort løb til ende,
og døden er jo kun et blund,
som vi fra søvnen kende,
og hvilen, vi alt smagte her,
vi ved, er mer end møjen værd;
hvad da, når vi skal kvæde:
Nu evig er vor glæde!

N.F.S. Grundtvig 1836.

1 Luk 9,62