HØR melodien

Se salmens tekst:
592. I dag er nådens tid
Vælg melodi:
 Hannover 1646
 Johann Crüger 1647
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 /
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Kristenlivet - Omvendelse

592

I dag er nådens tid
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Min Jesus er for mig
Nu takker alle Gud

1

I dag er nådens tid,
i dag er Gud at vinde,
nu kan alvorlig flid
hans milde hjerte finde.
Op! op! til bedrings gråd,
og efter Jesus jag,
men snart! det er mit råd.
Nu hedder det: i dag!

2

Se, hvor behagelig
fremskinner nådens stråle!
Men det at bedre dig
kan ej forhaling tåle;
måske din klokke slår
i dag sit sidste slag,
nu læges sjælesår.
Nu hedder det: i dag!

3

Træng i Guds arme ind,
og fat din Jesu hjerte,
det koste i dit sind,
ihvad det vil for smerte.
Til kronen går man ej
udi sin gode mag,
træng ind, nu er der vej!
Nu hedder det: i dag!

4

Det er en liden stund,
så lukkes Himlens døre,
begræd de mange pund,1
endnu er nåden større
og vinker dig hen ind
i Jesu favnetag,
men skynd dig som en hind!
Nu hedder det: i dag!

5

Endnu er gunst at få
for knuste hjerters råben,
endnu er Gud at nå,
endnu er Himlen åben.
Hvor er der godt hos Gud!
Kom, hjerte, snart, og tag
mod nådens søde bud:
i dag, i dag, i dag!

Hebr 3,12-15
Tysk 1731.
Hans Adolph Brorson 1735.

1 Luk 19,11-27