HØR melodien

Se salmens tekst:
521. På nåden i Guds hjerte
Vælg melodi:
 Oscar Ahnfelt 1855
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.41
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Carl Magnus Montin
Carl Olof Rosenius

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Syndernes forladelse - Guds tilgivelse

521

På nåden i Guds hjerte
Mel.: Oscar Ahnfelt 1855

1

På nåden i Guds hjerte,
som Jesus købt os har,
da han med korsets smerte
vor synd og jammer bar,
jeg nu alene bygger
min tro og salighed,
er gemt i nådens skygger,
om Satan end er vred.

2

På nåden i mit hjerte
jeg stolede en tid;
men snart ved syndens smerte
jeg tabte freden blid.
Jeg var kun vel fornøjet,
når rørt jeg følte mig;
men var jeg mindre bøjet,
straks uro meldte sig.

3

Men Gud ske pris, som lærte
mig fejlen at forstå
og gav mig i min smerte
den grund at hvile på:
på nåden i Guds hjerte,
som Jesus købt os har,
da han med korsets smerte
vor synd og jammer bar.

4

Jeg føler ofte skiften,
det stadigvæk slår om,
snart er jeg rørt af Skriften,
snart kold og død og tom;
men jeg må nu betragte:
hos Gud det skifter ej,
ja, rent jeg må foragte
mit hjertes ja og nej.

5

Den ejendom, som købtes
med Kristi dyre blod,
hvortil jeg engang døbtes,
kun den er fast og god;
den hviler på Guds hjerte
og på det gavebrev,
som under dødens smerte
Guds Søn med blodet skrev.

Carl Magnus Montin (str. 1-2, 4) 1753.
C.O. Rosenius (str. 3,5-7) 1844.
Dansk 1895.