HØR melodien

Se salmens tekst:
458. Zion, pris din saliggører
Vælg melodi:
 Thomas Laub 1915
 Thomas Laub 1916
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.40
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Magnus Brostrup Landstad
Thomas af Aquino

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
De helliges samfund - Nadver

458

Zion, pris din saliggører
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Kommer, sjæle, dyrekøbte
Tiden skrider, dagen rinder

1

Zion, pris din saliggører,
pris din hyrde, som dig fører,
sig ham tak i syngekor!
Se nu til, hvad du kan evne;
dog hans pris kan ord ej nævne,
som dig dækker her sit bord.

2

Dette bord i aftenstunden
viser, tiden er udrunden,
Lovens påske er nu endt;
sagen følger nu på skygge,1
Herren selv vil hos os bygge,
har sit lys i natten tændt.

3

Dette er vor grund til glæde:
Kristus selv er her til stede,
thi hans kød for sandt er mad,
og hans blod for sandt er drikke;
tro det, tag det, tvivl slet ikke,
spis og drik, og vandre glad!

4

Kristus er for alle givet,
vil for alle være livet,
alle byder han sig hel,
vil med sig os fast forene,
han er vinstok, vi er grene
og har alle i ham del.

5

Du, som alt formår at virke,
samler os udi din kirke
ved din Ånd og ved dit ord,
gør os dine helgen lige,
brødre med dem i Guds rige,
søskend hist om Himlens bord!

Thomas af Aquino 1264.
M.B. Landstad 1861.

1 Hebr 10,1