HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.33
    Kan du ikke høre melodien?
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. gry og … kvæld – morgen og aften / 3. nemme – lære, forstå, indse / 5. var … ej du – hvis ikke du var.

2

1. end – dog alligevel / 4. ved støvet hænger dog min sjæl – Sl 119,25: „Min Siæl ligger i Støf“ (ældre overs.) / 2. skjalv – skælvede af angst og sorg / 5. og slangen bider i min hæl – 1 Mos 3,15; her et billede på arvesynd og dødelighed.

3

2. Du kender bedst den bitre død – 1 Sam 15,32. Sir 41,1 / 4. grant – klart.

4

6. i sky til dig – 1 Thess 4,17. fare – rejse, drage afsted.

5

2. i løn – i det skjulte. og kom i hu – og husk på / 5. salv øjet på din syge ven – Joh 11,3;11. Åb 3,18 / 6. gudshaven – Paradis.

6

1. den sidste nattevagt – bibelsk udtryk; i GT følges den babyloniske inddeling i tre, i NT den romerske i fire nattevagter. På Grundtvigs tid sluttede nattevægterne deres runde kl. 5. Her et poetisk billede på livets slutning / 2. dragt – i skikkelse af / 6. kvide – sorg og smerte.

7

1. vist – sikkert / 2. her og hist – på jorden og i himlen / 3. jf. Joh 10,4 / 5. jf. Luk 24,32.

8

3. Ånd og liv – Joh 6,63 / 4. rart – egtl. sjældent, enestående.

9

4. lyst – glæde.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

538

At sige verden ret farvel
Mel.: A.P. Berggreen 1849
Thomas Laub 1921. Otto Mortensen 1982
Lær mig, o skov, at visne glad
O, kommer hid dog til Guds Søn

1

At sige verden ret farvel
i livets gry og livets kvæld
er lige tungt at nemme;
det lærtes aldrig her på jord,
var, Jesus, ej du i dit ord
hos os, som du er hjemme.

2

Hvor tit hos dig end trøst jeg fandt,
når hjertet skjalv, og gråden randt,
og verdens bølger bruste,
ved støvet hænger dog min sjæl,
og slangen bider i min hæl,1
skønt du dens hoved knuste.

3

O Jesus, Herre, broder sød!
Du kender bedst den bitre død,
du har den overvundet;
vor skabning grant og kender du,
ved godt, vi alle ser med gru
vort timeglas udrundet.

4

O, kom du, som engang, jeg ved,
du i din Faders herlighed
skal klart dig åbenbare,
var det i gry, var det i kvæld,
jeg skyndte mig med kort farvel
i sky til dig at fare.

5

Men kommer døden førend du,
kom da i løn' og kom i hu,
hvor mørkt der er i graven!
Omstrål mig, så jeg glemmer den,
salv øjet på din syge ven,
så jeg kan se Guds-haven!

6

Kom i den sidste nattevagt
i en af mine kæres dragt,
og sæt dig ved min side,
og tal med mig, som ven med ven,
om, hvor vi snart skal ses igen
og glemme al vor kvide!

7

Kom, som du vil! jeg ved det vist,
du selv har sagt, at her og hist
du kendes vil på røsten,2
den røst, hvorved trods verdens larm
os hjertet brænde kan i barm
og smelte hen i trøsten.

8

O, lad mig i min sidste stund
det høre af din egen mund,
som Ånd og liv kan tale,
hvor godt der er i Himmerig,
og at du stol har sat til mig
i dine lyse sale!

9

Før døden med sin istap-hånd
gør skel imellem støv og ånd,
bortvifter hjertets varme,
indslumre skal jeg da med lyst,
som barnet ved sin moders bryst,
i dine frelserarme.

N.F.S. Grundtvig 1843 og 1845.

1 1 Mos 3,15

2 Joh 10,4