HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.53
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Carl Joakim Brandt | ||
| Hans Adolph Brorson | ||
| Thomas Linnemann Laub | ||
Noter
vers
linjer
1
3. Herrens nyskabninger – jf. 2 Kor 5,17 / 6. kundgøre – forkynde, proklamere / 7. Halleluja – se til nr. 436.1 og 466.10.
2
1-2. jf. Ezek 11,19; 36,26 / 3. Ef 1,19 / 5-6. ved Ånden ... Frelserens levendegørende – genklang af den nikænske trosbekendelse.
3
2. drage os ud – omvendelsen er en proces, hvorunder mennesket trækkes op af syndens søle og dødens grav / 3. Midleren – mellemmanden, mægleren = Kristus, jf. 1 Tim 2,5. Hebr 9,15; 12,24 / 4. os faldne – syndefaldne mennesker. Frelserens brud – menigheden, jf. Åb 21,2,9 / 5. at han os elskte – er en fortsættelse af den sætning, verset begynder med: Når vi betænker …. så såre – i så høj grad.
4
1. Hvo – hvem / 2. jf. Rom 8,33 / 4. her er ... Himlenes dør – 1 Mos 28,17.
5
jf. Luk 15,7,10. Åb 5,8 / 2. man – englene / 4. tog på – dialekt (sønderjysk): tog på vej, råbte op / 6. Luk 15,3f.
6
1. Op da – appellerende tilråb: Kom så! Udkårne – udvalgte / 2. kender – gl. bydeform: kend! Dvs. erkend, opdag, indse! / 4. trænger – bydeform: træng ind! Joh 1,18 / 5. uskattérlige – uvurderlige / 6. jf. 1 Joh 3,1
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Syndernes forladelse - Guds kærlighed
492
Guds igenfødte, ny-levende sjæle
Mel.: Ansbach 1664
Freylinghausen 1704
Freylinghausen 1704
1
Guds igenfødte, ny-levende sjæle,
møder vor Fader i syngende flok!
Herrens nyskabninger, I, som fik mæle,
kan i hans lovsang ej øve jer nok.
Lader dog hver sig for Faderen høre,
hvem der kan dejligst hans nåde kundgøre!
Halleluja, halleluja!
møder vor Fader i syngende flok!
Herrens nyskabninger, I, som fik mæle,
kan i hans lovsang ej øve jer nok.
Lader dog hver sig for Faderen høre,
hvem der kan dejligst hans nåde kundgøre!
Halleluja, halleluja!
2
Onde vi vare og døde som stene,
hårde i hjertet som marmor og stål,
det var din mægtige styrke alene,
som os fik reddet og nå'de sit mål,
lod os ved Ånden i ordet fornemme
Frelserens levendegørende stemme.
Halleluja, halleluja!
hårde i hjertet som marmor og stål,
det var din mægtige styrke alene,
som os fik reddet og nå'de sit mål,
lod os ved Ånden i ordet fornemme
Frelserens levendegørende stemme.
Halleluja, halleluja!
3
Når vi betænker, hvad Faderen tænkte,
da han begyndte at drage os ud,
da han os livet i Midleren skænkte,
smykked os faldne til Frelserens brud,
at han os elskte, os onde, så såre,
må vi hensmelte i kærligheds tåre.
Halleluja, halleluja!
da han begyndte at drage os ud,
da han os livet i Midleren skænkte,
smykked os faldne til Frelserens brud,
at han os elskte, os onde, så såre,
må vi hensmelte i kærligheds tåre.
Halleluja, halleluja!
4
Hvo vil nu Herrens udvalgte anklage?
Gud os i Kristus retfærdige gør,
her er velsignelsens fylde at smage,
her er Guds nåde og Himlenes dør;
troen brød gennem al angestens pile,
fandt under korset sit fristed til hvile.
Halleluja, halleluja!
Gud os i Kristus retfærdige gør,
her er velsignelsens fylde at smage,
her er Guds nåde og Himlenes dør;
troen brød gennem al angestens pile,
fandt under korset sit fristed til hvile.
Halleluja, halleluja!
5
Aldrig kom englene sådant for øre,
før man begyndte Guds harper at slå,
det var for dem så livsaligt at høre,
Himlenes hele forsamling tog på:
Amen! Halleluja! Sejren er vundet,
Jesus sit får, det fortabte, har fundet!
Halleluja, halleluja!
før man begyndte Guds harper at slå,
det var for dem så livsaligt at høre,
Himlenes hele forsamling tog på:
Amen! Halleluja! Sejren er vundet,
Jesus sit får, det fortabte, har fundet!
Halleluja, halleluja!
6
Op da, I troende, Herrens udkårne,
kender dog Faderens kærlige sind!
Hjertens fortrolige, som hans Enbårne,
trænger i favnen ham tættere ind!
Takker for den uskattérlige ære,
at I hans sønner og døtre må være!
Halleluja, halleluja!
kender dog Faderens kærlige sind!
Hjertens fortrolige, som hans Enbårne,
trænger i favnen ham tættere ind!
Takker for den uskattérlige ære,
at I hans sønner og døtre må være!
Halleluja, halleluja!
Hans Adolph Brorson 1735.
C.J. Brandt 1885. Thomas Laub 1896.
C.J. Brandt 1885. Thomas Laub 1896.