HØR melodien

Se salmens tekst:
397. Trods længselens smerte
Vælg melodi:
 Hans Matthison-Hansen 1860
 Oluf Ring 1936
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.30
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. længselens smerte – længslen efter at finde Kristus / 3. hvem farer i afgrunden ned – Rom 10,7 / 6. at hente – for at hente.

3

1. Vi ere, vi bleve – gl. flertalsformer af: Vi er, vi blev (til) / 2. vi røres – ApG 17,28 i ældre overs.: „thi i ham leve og røres og ere vi.“ / 7. Da hos dig i navnet han bor – Når du tager ordet i din mund og dit hjerte (Rom 10,8) er frelsen hos dig, så sandt som navnet Jesus betyder ‘Gud frelser’.

5

1. tiltaler – ikke som en anklage, men taler til trøst og opmuntring / 2. husvaler – trøster / 3. han svarer som Gud til sit navn – også i sin guddommelighed er Jesus frelseren, jf. v. 3.7.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Ordet

397

Trods længselens smerte
Mel.: Hans Matthison-Hansen 1860
Oluf Ring 1936

1

Trods længselens smerte,
sig ej i dit hjerte:
Hvem farer i afgrunden ned,
min frelser, den søde,
mig op fra de døde
at hente til fryd og til fred!

2

Det kønnere klinger:
Hvem vil dog på vinger
opfare til Himmerigs slot
til os at nedhente
den Herre, vi vente!
Det er for Guds-ordet dog spot.

3

Vi ere, vi bleve,
vi røres, vi leve
i Kristus, Guds levende Ord.
Tag ordet i munden,
og elsk det fra grunden!
Da hos dig i navnet han bor!

4

Ja, tro og bekende
til dagenes ende,
det er saliggørelsens vej;
på den lad os sjunge
med hjerte og tunge:
Vi har ham, vi slipper ham ej!

5

Han hjertet tiltaler,
han hjertet husvaler,
han svarer som Gud til sit navn;
når hjertet med varme
om Navnet slår arme,
vor frelser vi tager i favn.

Rom 10,6-10
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1864.