HØR melodien

Se salmens tekst:
341. Det lakker nu ad aften br...
Vælg melodi:
 Görlitz 1648
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Nicolaus Selnecker

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Det lakker nu ad aften brat – nu går det hastigt mod aften. Verset, der ikke er Sel­neckers, er inspireret af disciplenes bøn til Jesus i Emmaus, Luk 24,29.

2

1. Vor tid er ond – Ef 5,16 / 3. vorder os fravendt – bliver vendt bort fra os.

3

1. trods – skal opfattes som udsagnsord, jf. originalens „wehr“: ‘værg os mod’ / 3. trindt om lande – overalt.

4

4. sekter – afvigende religiøse grupperinger. Verset er taget fra en anden af Selneckers salmer.

6

2. vor ære ej – ikke vores ære. men din for vist – men udelukkende din / 3. stå ... bi – hjælp. den lille flok – jf. Luk 12,32.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse

341

Det lakker nu ad aften brat
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: O Herre Krist! dig til os vend

1

Det lakker nu ad aften brat,
bliv hos os, Herre, dag og nat!
Lad ordets lys, din lampe skøn,
uslukket fryde os i løn!

2

Vor tid er ond, som bedst du ved,
giv du vor tro bestandighed,
så aldrig vorder os fravendt
Guds nådes ord og sakrament!

3

Ophold din kirke, Jesus sød,
trods al vor kulde, søvn og død,
så trindt om lande ordet dit
må flyve let og lyde frit!

4

O Gud, hvor det går dårligt til!
Nu Fjenden har på jord sit spil,
så er din kirke i forfald,
på sekter mer ved ingen tal.

5

Nedstyrt de vilde ånders trop,
som højt i luften sværmer op!
Thi ellers gammel kristentro
for lærdom ny får aldrig ro.

6

Det gælder dog, o Herre Krist,
vor ære ej, men din for vist;
stå derfor bi den lille flok,
som i dit ord har evig nok!

7

Ja, ordet af din egen mund
det er vort skjold og kirkens grund;
o, lad derved, hvad så end brast,
til døden tro os holde fast!

8

Gud, lad os leve af dit ord
som dagligt brød på denne jord,
og før dermed fra grådens dal
os hjem til Himlens frydesal!

Sl 122
Nicolaus Selnecker 1572. Bearbejdet 1611.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853.