1. trøstermand – udtrykket er en tolkende oversættelse af NT’s benævnelse ‘parakletos’: advokat, talsmand, og refererer tillige til den gamle indgangsbøn ved gudstjenesten / 3. støvets land – på jorden, i verden / 4. som – og også. århundreder som dage – Sl 90,4 / 7. fødestavn – det sted, hvorfra man stammer. I dette tilfælde tænkes ikke snævert på Palæstina, men på menneskenes verden / 8. den store ubekendte – Helligånden er den del af Treenigheden, de færreste forbinder noget med.

3-4. uden dig vor Jesus ej vor Herre vi kan nævne – Jesus kan ikke kaldes Herre, uden Helligåndens inspiration, 1 Kor 12,3 / 5. endnu – end nu; dvs. selv nu, på dette sene tidspunkt i historien / 6. husvale – glæde, berolige, opmuntre, trøste.

2. så – således.

1-2 vi skal ej råbe .. som du var i det fjerne – (1 Kong 17,27); Helligånden er selv kommet os nær / 6. sine faderløse – Salmens påstand, at menigheden er Jesu Kristi „faderløse“, kan accepteres, når forholdet mellem Jesus Kristus og Gud Fader opfattes bibelsk bogstaveligt: „Jeg og Faderen, vi er ét“ (Joh 10,30;38; 14,9f.). Da Jesus Kristus har forladt verden, har han efterladt sin kirke Helligånden i stedet: „Jeg vil ikke efterlade jer faderløse“ (Joh 14,18) / 7. i dig erkendt – indset og forstået i kraft af Helligånden.

5. Thi han er ej de dødes Gud – Luk 20,38 / 6. og leve vi kun mene – I Grundtvigs oprindelige tekst er visse ord fremhævede ved spatiering, bl. a. i denne linie: „… og l e v e vi kun m e n e …“ for at fremhæve, at livet uden ånd kun er en indbildning; både menneskelivet og kristenlivet uden Helligåndens vejledning og trøst / 7. til – indtil. Ikke histo­risk, men momentant. Når Helligånden ikke kommer, er livet kun tilsyneladende liv, blot og bar eksistens. Først når Helligånden kommer til, bliver også livet til / 8. og vækker os som stene – Matt 3,9.

2. vore dødninglæber – af sig selv er mennesket dødsmærket, dets ord er livløse. Men i Helligåndens ekko bliver selv menneskeord til evangelium / 7. til os kom godt fra Nazaret – mod-udsagn til Joh 1,46: „Kan noget godt komme fra Nazaret?“ / 8. den gode hyrdes stemme – Joh 10,3f.

5. støvets kår – menneskets dødelighed / 6. bøde – råde bod på, gøre godt igen / 8. så vore tunger gløde – bøn om en genskabelse af Pinseunderet, ApG 2.