HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 01.01
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Hans Adolph Brorson | ||
Noter
vers
linjer
1
2. nådens tid – pietismen fulgte ganske den lutherske ortodoksis skema: At den kristelige indsigt forudsatte syndserkendelse og bodfærdighed. Først da var man bragt indenfor den sfære, hvor evangeliet kunne tale til en, og gøre sin gavn / 6. sejrskranse – 2 Tim 4,8. 1 Pet 5,4 / 8. vor sag – 1 Pet 2,23 / 9. elende – elendighed, fortvivlelse.
2
2. til vor retfærdighed – Rom 4,25 / 2-3. han brød … dødens porte – Job 38,17. Sl 9,14 / 4. grant – klart, tydeligt.
3
1-3. Til spot for den grumme død, som bruste så mægtig før, er han opstanden, og det er godt / 5. det sorte rige – døden og helvede / 9. vanke – vandre omkring.
4
3. ve – smerte og sorg / 5. en fangeblok – et underjordisk fængsel, hvor fangerne er lænkede fast / 6. et brudekammer – tanken er den i pietismen yndede, at menigheden og i særdeleshed den enkelte, troende sjæl er Jesu brud / 7. spe – foragt / 9. dødens fagter – dødens symboler og tegn (forgængelighed, sygdom, den sorte jord, kirkegården).
5
2. op, alle! – appellerende udsagn: Rejs jer, giv agt, vær rede! følger, hvad I kan – følg med, alt hvad I kan / 3. vort hoved – Jesus Kristus Ef 4,15; 5,23 / 7. Guds stad – den frelste, troende menighed, Hebr 12,22f.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Påske
229
Hvor er dog påske sød og blid
Mel.: Af højheden oprunden er
1
Hvor er dog påske sød og blid
for dem, som kender nådens tid
og syndens jammer finder!
I Jesu åbne grav vi ser,
at alle himle mod os ler
og sejerskranse binder;
den dag vor sag
og elende fik en ende,
da vor søde
Jesus han stod op af døde.
for dem, som kender nådens tid
og syndens jammer finder!
I Jesu åbne grav vi ser,
at alle himle mod os ler
og sejerskranse binder;
den dag vor sag
og elende fik en ende,
da vor søde
Jesus han stod op af døde.
2
For vore synder er han død,
til vor retfærdighed han brød
de stærke dødens porte.
At han opstod, det viser grant,
at synden, ganske vist og sandt,
er død og evig borte,
vor nat er brat
overvundet og forsvundet,
da vor søde
Jesus han stod op af døde.
til vor retfærdighed han brød
de stærke dødens porte.
At han opstod, det viser grant,
at synden, ganske vist og sandt,
er død og evig borte,
vor nat er brat
overvundet og forsvundet,
da vor søde
Jesus han stod op af døde.
3
Han er opstanden, det er godt,
den grumme død til evig spot,
som før så mægtig bruste.
Han er opstanden, det er vist,
det sorte riges magt og list
vor kære Jesus knuste.
Det ord skal, hvor
jeg må vanke, af min tanke
aldrig svinde:
Jesus kunne dø og vinde.
den grumme død til evig spot,
som før så mægtig bruste.
Han er opstanden, det er vist,
det sorte riges magt og list
vor kære Jesus knuste.
Det ord skal, hvor
jeg må vanke, af min tanke
aldrig svinde:
Jesus kunne dø og vinde.
4
Han er opstanden, det er stort,
og dermed er en ende gjort
på al min ve og jammer.
Han er opstanden, det er nok,
min grav, som var en fangeblok,
er nu et brudekammer.
Al spe, suk, ve,
dødens fagter jeg foragter,
gravens hvile
synes til mig nu at smile.
og dermed er en ende gjort
på al min ve og jammer.
Han er opstanden, det er nok,
min grav, som var en fangeblok,
er nu et brudekammer.
Al spe, suk, ve,
dødens fagter jeg foragter,
gravens hvile
synes til mig nu at smile.
5
Nu er her vej til livets land,
op, alle! følger, hvad I kan,
vor frelser og vort hoved!
Han er opstanden, dette ord
skal råbes højt på denne jord,
han være evig lovet!
Vær glad, Guds stad!
Alle tunger råber, sjunger
mod hinanden:
Jesus er, han er opstanden!
op, alle! følger, hvad I kan,
vor frelser og vort hoved!
Han er opstanden, dette ord
skal råbes højt på denne jord,
han være evig lovet!
Vær glad, Guds stad!
Alle tunger råber, sjunger
mod hinanden:
Jesus er, han er opstanden!
Hans Adolph Brorson 1734.