HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.51
Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
1. Hvor er … offerlammet? – 1 Mos 22,7f. / 3. berammet – tid og sted bestemt / 8. til død opammet – opvokset.
2
2. Abraham, Guds ven – tilnavn til Abraham, Es 41,8. Jak 2,23; også brugt i nr. 260.7 / 8. beskæmmer – gør til skamme, skuffer.
3
1. Her er lammet, påskelammet – 1 Kor 5,7 / 3. råd – her i betydningen: visdom / 2. spag – sagtmodig, eftergivende / 7. brøde – overtrædelse.
4
1. én for alle døde – ironisk, omvendt brug af ypperstepræsten Kajfas’ ord ved beslutningen om Jesu død, Joh 11,50; muligvis også 2 Kor 5,15 / 4. til Lammets krans – til æresbevisning overfor Jesus Kristus / 6. den nådestol – i den kristne tradition er nådestolen fremstillet billedligt som den korsfæstede Kristus i Gud Faders skød. Selve udtrykket stammer fra Luthers oversættelse af Rom 3,25, hvor det græske ord ‘hilasterion’ (sonedække, forsoningsmiddel) blev oversat til „Gnaden-Stuhl“. I den seneste danske bibeloversættelse er det gengivet med ordet: „Sonoffer“. I salmens sammenhæng dannes billedet ved inspiration fra skildringen i Johannes’ Åbenbaring, hvor Kristus sidder ved Faderens højre hånd på himlens trone, men også i denne herlighed er genkendelig, netop som det slagtede Guds lam, Åb 5,6.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Påske
189
Hvor er lammet, offerlammet
Mel.: Jesus, dine dybe vunder
1
Hvor er lammet, offerlammet?
spurgte Isak, syg i sind,
da slagtofret var berammet
med ham selv på bjergetind;
bange for sit unge liv,
på den blanke offerkniv
peged han og sagde: Lammet,
hvor er det, til død opammet?
spurgte Isak, syg i sind,
da slagtofret var berammet
med ham selv på bjergetind;
bange for sit unge liv,
på den blanke offerkniv
peged han og sagde: Lammet,
hvor er det, til død opammet?
2
Søn, for lammet Gud vil sørge,
svared Abraham, Guds ven;
han beklemt sig lod adspørge,
svared dog med håb igen.
Yndig faldt og sagen ud,
kærligheds og sandheds Gud
venner sine aldrig glemmer,
deres håb han ej beskæmmer.
svared Abraham, Guds ven;
han beklemt sig lod adspørge,
svared dog med håb igen.
Yndig faldt og sagen ud,
kærligheds og sandheds Gud
venner sine aldrig glemmer,
deres håb han ej beskæmmer.
3
Her er lammet, påskelammet,
siger Jesus, ydmyg, spag,
i min Faders råd berammet
er den store offerdag;
bange vel af hjertens grund
er jeg for den mørke stund,
men for hele verdens brøde
den uskyldige må bløde.
siger Jesus, ydmyg, spag,
i min Faders råd berammet
er den store offerdag;
bange vel af hjertens grund
er jeg for den mørke stund,
men for hele verdens brøde
den uskyldige må bløde.
4
Ja, at én for alle døde,
gav Guds kærlighed dens glans,
alle jordens roser røde
ej forslår til Lammets krans,
hver en stjerne, hver en sol
samles om den nådestol,
hvor for evig nu han troner,
Jesus Kristus, vor forsoner.
gav Guds kærlighed dens glans,
alle jordens roser røde
ej forslår til Lammets krans,
hver en stjerne, hver en sol
samles om den nådestol,
hvor for evig nu han troner,
Jesus Kristus, vor forsoner.
1 Mos 22,1-18; 1 Kor 5,7; 2 Kor 5,15
N.F.S. Grundtvig 1858.
