1. Julebudet – evangeliet om Kristi fødsel, og hvad det betyder. bygge – lever / 2. her i mørket og dødens skygge – Luk 1,78 / 3-4. det er det lys, som, aldrig slukt, jager det stigende mulm – inspirationen er dels Joh 1, 5; dels vintersolhvervet ved juletid, hvor mørket, som hidtil er taget til, overvindes af det tilbagevendende dagslys.

1. vinterens vånde – trængsel, kval; tilstand af ængstelse, smerte og sorg / 2. Gud Faders varme ånde – livgivende, jfr. 1. Mos 2,7 / 3. menneskefaldet – syndefaldet, 1 Mos 3 / 4. menneskets adel på ny erkendt – I en juleprædiken siger Hostrup: „Thi Ordet: I Mennesker Velbehag, det er jo ikke et snæversynet Ord, som blot har Sigte paa enkelte udvalgte, det er et rundhaandet og rummeligt Ord, der omfatter den hele Menneskeslægt og det hele Menneskeliv. Ja dette Ord udtaler jo, hvad der vel maatte være underligt for de rene Engle, at Menneskeverdenens Affald fra Gud, det Oprør imod ham, som vi kalder Syn­den, det har ikke bragt ham til at hade Mennesket, saa hvad han hader hernede, det er kun det onde hos Menneskene, det umeneskelige, men det menneskelige, det er ham saa kjært selv i dets Fornedrelse, saa at han har sendt sin Søn herned for at faa det frelst.“ ‘Opstandelsen og Livet. Nye Prædikener’. Kjøbenhavn 1883.

1. Julebud under storm og torden – I samme prædiken, som er en udlægning af englens ord til hyrderne, modstiller Hostrup tilværelsens ufred med den fred på jorden, julebudet forkynder. Tilværelsens kamp og modgang skildres som en stormfuld sejlads / 3 stride vor strid – kæmpe med livets sorger og modgang / 4. enden god – en fredelig død / 5. medbør – medvind, i overført betydning: medgang i tilværelsen / 6. både i går og i morgen – Guds fred er ikke reserveret en fremtidsforventning, men omfatter såvel samvittighedens og sorgens erindring som bekymringen for og forhåbningen til det kommende.

2. vældet – kilden, udspringet / 4 stinger – smerteudtryk; dyb stikken. ormen – slangen (her: symbol for døden og det onde), 1 Mos 3. Om end slangen endnu hugger dig i hælen – 1 Mos 3,15; billedligt udtryk; meningen er: Selvom du endnu mærker dødeligheden og menneskelige nederlag / 5. trøstig – med frimodighed og tillid.