1. love – lovsynge / 4. miskundhed – se til nr. 31 / 5. råded … bod – gav trøst for. vånde – smerte / 7. han til sin barm dig drager – omfavnelse, hvor hovedet hviler på den favnendes bryst, at blive taget til hjerte / 8. banesår – dødeligt sår, her brugt i overført betydning om syndens, dødens og djævelens magt til at ødelægge livet for et menneske / 11. han skifter ret – på en måde det samme, som vore dages skifteret, der deler arv og gæld. Her brugt om Gud som den, der fordeler godt og ondt rigtigt / 12. varetægt – her brugt positivt: beskyttelse.

3. sin Søn han ikke spared – Rom 8,32 / 5. hans nåde er så rigt et væld – 2 Kor 9,14. Ef 2,7. 1 Tim 1,14 / 6. i gry og kvæld – egtl.: ved solopgang og solnedgang. Meningen er: ved både dagens og nattens begyndelse; altså døgnet rundt / 9. som glæden er om høsten – Es 9,2 / 12. vor synd er sænkt i havets skød – Mika 7.19.

5. vor skabning – menneskets svaghed og forgængelighed / 7. er græsset lig på ager – ligner græsset på marken / 9. fager – skøn, dejlig / 11. et løv – et blad / 12. lod – skæbne. verdens ø – poetisk billede af menneskelivet som strandet på dødelighedens og forgængelighedens vilkår, uden mulighed for at kunne flygte.

3. sin kårne brud – udvalgte menighed. Kristus som den himmelske brudgom og menigheden som hans brud er et yndet billede, navnlig i 1700-tallets salmer. Her er imidlertid en tidlig brug, ikke fra originalsalmen, men fra oversættelsen i Thomissøns salmebog 1569 / 4. fra slægt til slægt – 1 Mos 17,7 / 6. hvem kronen er tilsagt – Hebr 2,7 / 9. udkvæde – synge ud / 10. sejrskrans – Åb 2,10.