1. højheden – ekko af Luk 1,78 / 2. morgenstjerne – Åb 22,16 / 4. Jakobs-stammens nye skud – Jesu slægtsforbindelse til Det gamle Testamentes patriarker spiller en rolle i hhv. Matt 1.1f. og Luk 3,23f.. Åb 22,16 / 5. Davids søn – se til nr. 105.2. konning prud – den stolte og prægtige konge / 10.  jeg haver – gl. sprogform: Jeg har lys og liv i kraft af, at Kristus kom med lys og liv til verden.

1.  favr – maskulin form af ordet fager, der betyder yndig, dejlig at se / 3. højbårne – af fornem, ædel, kongelig herkomst / 4. Du lilje – Philipp Nicolai har kendt den katolske brug af liljen som billede på Jomfru Maria, og bevidst overført det på Kristus. Billedet byg­ger på en allegorisk tolkning af Højs 2,1. Denne lutherske korrektion af træk fra ka­tolsk Maria-dyrkelse kan der findes adskillige eksempler på i reformationsårhundredets salmedigtning / 6. sødt som mælk og honning – De gamle israelitters længselsfuldt forjættede land var blevet lovet at ville flyde med mælk og honning, 2 Mos 3,8; 17. Andre steder bruges vendingen mere upræcist om den rene, gudgivne liflighed, Højs 4,11. Sl 19,11. Ordsp 16,24 / 8. Hosianna! – se til nr. 81.1. Himlens manna – 2 Mos 16 beretter om brødet fra himlen, der reddede israelitterne under ørkenvandringen. Her et perspektivrigt billede på Kristus, hvor den kristne nadver hører med i forståelsen / 10. glad i ånden – glæden rækker ud over den umiddelbare følelse, og omfatter også eftertanken.

1. Min sjæl i Gud da fryder sig – genklang af begyndelsesordene i Marias lovsang, Luk 1,46-47. 3.3 miskundheden – se til nr. 9.1 og 31.1 / 5. dit kød og blod – Joh 6,53f. Verset blev tidligere brugt som enkeltvers ved altergangen / 8. barmen – i brystet. himmel-varmen – temperaturer havde i datiden i en vis forstand verdslig status. De var forbundet med menneskets temperamenter og kødelige tilbøjeligheder; man kunne være varmblodig eller koldsindig, man kunne være optændt af og nære en brændende lidenskab. Det var med andre ord nødvendigt for en digter i slutningen af 1500-tallet at præcisere, at varmen i dette tilfælde er af himmelsk indskydelse / 10. råde – regere, være enerådende.

2.  fra evig tid – Joh 17,24 / 4. trolovet – det mundtlige ægteskabsløfte, afgivet på tro og love, var før i tiden fuldt så bindende som det endelige. Ordvalget udtrykker således Guds oprigtige vilje til at binde sig evigt til sit menneske / 5. jeg er hans brud så inderlig – Højs 2,16. / 7. Eja! – fryderåb, glædesytring / 10. herlighedens sæde – Åb 3,21. – Det betydningsfulde er ordene „fra evig tid“ og „hist i herligheden“. Verset beskriver det store, frelseshistoriske perspektiv i Bibelen: Guds handlen i fortid, nutid og fremtid.

2. min frelsermand er A og Å – Åb 1,8; 21,6 og 22,13 bruger første og det sidste bogstav i det græske alfabet Alpha og Omega som billede på Kristi evighed; han er begyndelsen og enden. Her er det fordansket til vort alfabet / 4. med lov og pris – takkesang og takkebøn / 6. jammer og elende – mental og konkret ulykke / 7. Amen! – „Det er sandt!“ hebraisk udtryk for bekræftelse og tilslutning. Her også som en genklang af Bibelens slutningsord, Åb 22.20 / 9. tøv ej – vent ikke, hold dig ikke tilbage / 10. Lyst til dig mit hjerte trænge – hjertet er fyldt af længsel efter at glædes i kraft af Kristus.