HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Carl Joakim Brandt | ||
Biografi
Brandt, Carl Joakim
f. 15. aug. 1817 i Nyborg. F: købmand Rasmus Peter B. M: Louise Esther f. Boesen. Student 1835 Nyborg Latinskole. 1837 huslærer i Kbh. hos prof. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, sideløbende med teologisk studium. Cand.teol. 1841. 1843 lærer ved Vajsenhuset. 1845 ~ Dorothea Louise Elisabeth Henningsen. 1852 opsagde han stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne ikke leve af det, og blev 1855 forstander for den nyopr. grundtvigske højskole Marielyst. 1860 blev han sognepr. i Rønnebæk i Sydsjælland. Efter Grundtvigs død 1872 blev han kaldet til præst ved Vartov, og forblev der til sin død 27. dec. 1889.
Allerede i studentertiden blev B. påvirket af Grundtvig, og blev selv én af den tidlige grundtvigianismes førende skikkelser. Sammen med R. Th. Fenger begyndte han udgivelsen af Dansk Kirketidende, og hævdede sine grundtvigske synspunkter såvel kirkeligt som politisk.
B.’s videnskabelige felt var litteraturhistorie med hovedvægt på det hymnologiske. Han udgav ældre dansk kirkelig litteratur og poesi, og sammen med Ludwig Helweg tobindsværket Den danske Psalmedigtning 1844-47, hvor 1107 danske salmer fra middelalder til Grundtvig er behandlede. Udgivelsen bragte bl. a. Sthen tilbage i dansk salmesang. Senere udgav han skrifterne Vore danske Kirke-Salmebøger fra Reformationstiden til Nutiden 1886 og Udvalg af Hans Chr. Sthens Salmer og aandelige Rim 1888.
B. medvirkede ved en række nye salmeudgivelser: Sammen med A. Leth: Psalmer og aandelige Sange 1864, 1873-tillægget til Roskilde Konvents Salmebog. Han bistod Grundtvig med 2. udg. af Sang-Værket 1868-70, og udgav efter hans død 11. udg. af Festsalmerne 1873. Sammen m. Fr. Nielsen: Salmer og Sange for Børn 1874. Han var den drivende kraft bag forslaget til Salmebog for Kirke og Hjem 1885.
Som salmedigter indtager B. en mere beskeden plads. Kun få af hans originale salmer blev optaget i salmebøgerne; endnu færre fik blivende betydning. Til gengæld står en række oversættelser og bearbejdelser som vidnesbyrd om en af dansk salmehistories markante skikkelser.
A 399, 667, 724, 753
B 12, 24, 30, 35, 60, 110, 114, 200, 434, 487, 492, 499, 532, 553, 555, 641, 679, 707, 722, 735, 736, 738,757
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Menneskelivet - Morgen
753
Gud, du, som lyset og dagen oplod
Mel.: August Winding 1877
1
Gud, du, som lyset og dagen oplod,
selv er du lysenes kilde;
nat sig ej nærmer din kongestols fod,
sol er der årle og silde.
selv er du lysenes kilde;
nat sig ej nærmer din kongestols fod,
sol er der årle og silde.
2
Nu drager skyggerne skumle på flugt,
dagen oprinder, den klare,
stjernerne blege det blus nu har slukt,
tyst gennem mørket de bare.
dagen oprinder, den klare,
stjernerne blege det blus nu har slukt,
tyst gennem mørket de bare.
3
Karske fra lejet vi glade opstod
tak dig med sange at sige;
natten den blinde bortdrive du lod,
solen med daglys opstige.
tak dig med sange at sige;
natten den blinde bortdrive du lod,
solen med daglys opstige.
4
Lad nu ej smitte os kødets sans,
verdens lyster og lader,
tænd i vort hjerte din helligheds glans,
hellige, kærlige Fader!
verdens lyster og lader,
tænd i vort hjerte din helligheds glans,
hellige, kærlige Fader!
5
Styrk du og støt os, da faste vi stå,
stride og sejre i striden!
Frelser og Fører, du æren skal få
nu og evindelig siden!
stride og sejre i striden!
Frelser og Fører, du æren skal få
nu og evindelig siden!
C.J. Brandt 1874.
