HØR melodien
Se salmens tekst:
717. I går var hveden moden
Vælg melodi:
Tysk folkevise/Nürnberg 15...
Svensk folkemelodi 1693
717. I går var hveden moden
Vælg melodi:
Tysk folkevise/Nürnberg 15...
Svensk folkemelodi 1693
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Lisbeth Inga Smedegaard Andersen, f. Eland | ||
Biografi
Andersen, Lisbeth Inga Smedegaard, f. Eland
f. 30. sep. 1934 på Frederiksberg, Kbh. F: Grosserer Frithjoff Eland, M: Karen Else Marie E. Student fra Herning Gymnasium 1953, 1955 ~ Jens Smedegaard Andersen. cand.teol. Århus Univ. 1979; bifag i kunsthist. sst. 1988. 1979 hjpr. Dansk Sømandskirke New York, USA. Studier på Union Theological Seminary sst. 1980 residerende kapellan Risskov Kirke, Århus. Sognepr. v. Holmens Kirke, Kbh. 1990-96.
A. har udgivet flere bøger om kristne motiver i billedkunsten, og om formidling af kristendom i nyere prædikener og salmedigtning. Tillige en række salme- og digtsamlinger: Vinterlys og tjørneblomst 1984, Du bor i vor dag 1988, Kranse af torne 1990. Klædt i støv 1993. Bag vinger af løvfald 1999. A.’s salmer er karakteriseret ved en hyppig brug af naturerfaringer som billeder på mentale tilstande, som konfronteres med temaer eller fortællinger fra evangelierne, og søger derigennem en poetisk sammenhæng mellem skabelsestro og evangelieforkyndelse. Hendes salmer er optaget i salmeantologier, sangbøger og salmebogstillæg.
A 22, 69, 131, 188, 248, 413, 717
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Menneskelivet - Årstiderne
717
I går var hveden moden
Mel.: Nu blomstertiden kommer
1
I går var hveden moden,
i dag står skoven hvid;
om lidt vil lærker kvidre
om sol og forårstid.
Der råbes mellem grave
om nu'ets evighed,
mens vinden lægger støvet
til ro et ukendt sted.
i dag står skoven hvid;
om lidt vil lærker kvidre
om sol og forårstid.
Der råbes mellem grave
om nu'ets evighed,
mens vinden lægger støvet
til ro et ukendt sted.
2
Vi tæller vore dage,
der hober sig til år,
og stædigt vokser stakken
af det, vi ikke når.
De store ord blir mindre,
og planer hentes ned
fra flugt mod morgenstjerner
til døsig aftenfred.
der hober sig til år,
og stædigt vokser stakken
af det, vi ikke når.
De store ord blir mindre,
og planer hentes ned
fra flugt mod morgenstjerner
til døsig aftenfred.
3
Derfor - på ugens morgen
må vi herhen igen,
hvor kirken åbner døren
som for en gammel ven.
Og ord får atter mening;
skønt vi har slidt dem ned,
kan de forundret synge
om håb og kærlighed.
må vi herhen igen,
hvor kirken åbner døren
som for en gammel ven.
Og ord får atter mening;
skønt vi har slidt dem ned,
kan de forundret synge
om håb og kærlighed.
4
Her døber vi de spæde,
vi knytter hjertebånd
og beder, at de døde
må leve i Guds hånd.
De lærte os om troen,
der - rakt fra slægt til slægt -
gir ordet hjertets visdom
og eftertankens vægt.
vi knytter hjertebånd
og beder, at de døde
må leve i Guds hånd.
De lærte os om troen,
der - rakt fra slægt til slægt -
gir ordet hjertets visdom
og eftertankens vægt.
5
Om alle vore drømme
forsvinder i det blå,
og skyggerne blir lange,
og mørket banker på,
skal kirken stædigt vidne
om troen, der består
og føjer dage sammen
i evighedens år.
forsvinder i det blå,
og skyggerne blir lange,
og mørket banker på,
skal kirken stædigt vidne
om troen, der består
og føjer dage sammen
i evighedens år.
Lisbeth Smedegaard Andersen 1994 og 2000.