HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Ernst Moritz Arndt | ||
| Johannes Carsten Hauch | ||
| Albert Knapp | ||
Biografi
Arndt, Ernst Moritz
f. 26. dec. 1769 i Schloritz på Rügen. F: godsforvalter. Student 1787, og 1791 optaget på universitetet i Greifswald, senere i Jena. Som hjemvendt teologisk kandidat prædikede han i egnens kirker, men indså, at præstegerningen ikke lå for ham. En europarejse – til fods – klarede hans fremtidsplaner, og 1800 slog han sig ned i Greifswald som privatlærer, fra 1805 professor i historie. Pommern var på det tidspunkt svensk, og A. kastede sig ind i den tyske frihedskamp mod Napoleon som forfatter af flyveskrifter og kampsange, og måtte flere gange flygte. A. agiterede stærkt for et samlet Tyskland, og blev 1818 professor i historie ved det nye universitet i Bonn. Han kom i politisk modvind og var suspenderet i ti år, dog med løn. Da han 1840 igen fik tilladelse til at forelæse, blev han straks valgt til universitetets rektor. Fra 1848 valgt til den tyske rigsforsamling. På sin 90-års fødselsdag modtog han 300 hyldestskrivelser og adresser fra hele Tyskland, og i et forsøg på personligt at besvare dem alle døde han 20. jan. 1860. Han var gift to gange; sidst m. Nanna Maria Schleiermacher, en halvsøster til den kendte filosof.
A. udtrykte et konservativt syn på salmen: Luthers og Gerhardts havde blivende værdi, det meste af det nye ikke. Han ytrede en vision om en billig, økumenisk salmebog indeholdende hvad lutheranere, katolikker, reformerte, metodister og brødremenigheder kunne være fælles om. Hans egen salmedigtning – til dels skrevet som et påtænkt mønster for den salmetype, han efterlyste – omfatter 83 digte.
A 672
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Kristenlivet - Trøst og fred
672
Jeg ved, på hvem jeg bygger
Mel.: H.O.C. Zinck 1801
1
Jeg ved, på hvem jeg bygger,
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
jeg ved, hvad ej kan svinde,
hvad aldrig vakle vil,
når vismand går i blinde
og vorder dårskabs spil.
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
jeg ved, hvad ej kan svinde,
hvad aldrig vakle vil,
når vismand går i blinde
og vorder dårskabs spil.
2
Det er den demantklippe,
der trodser magt og list,
den hånd, der ej vil slippe,
det er min Herre Krist;
hans Ånd er livets kerne,
hans ord kan aldrig dø,
han er den faste stjerne
på tankens vilde sø.
der trodser magt og list,
den hånd, der ej vil slippe,
det er min Herre Krist;
hans Ånd er livets kerne,
hans ord kan aldrig dø,
han er den faste stjerne
på tankens vilde sø.
3
Han, som med dødens klæde
kun blev i graven lagt
for atter frem at træde,
til herlighed opvakt,
han har min synd forsonet,
hans død mig gjorde fro,
hans nåde har mig kronet,
han skænked mig sin tro.
kun blev i graven lagt
for atter frem at træde,
til herlighed opvakt,
han har min synd forsonet,
hans død mig gjorde fro,
hans nåde har mig kronet,
han skænked mig sin tro.
4
Jeg ved, på hvem jeg bygger,
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
selv i min dødningskjorte
det kan mig røves ej,
højt over Himlens porte
det smykke skal min vej.
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
selv i min dødningskjorte
det kan mig røves ej,
højt over Himlens porte
det smykke skal min vej.
E.M. Arndt 1819. A. Knapp 1837.
Carsten Hauch 1840.
Carsten Hauch 1840.