HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Ernst Moritz Arndt | ||
| Johannes Carsten Hauch | ||
| Albert Knapp | ||
Biografi
Hauch, Johannes Carsten
f. 12. maj 1790 i Frederikshald, Norge. F: amtmand Frederik H. M: Karen f. Tank. H. voksede op dels i Bergen, hvor faderen blev stiftamtmand fra 1792, dels i Malmanger ved Hardangerfjorden, hvor han en tid boede hos præstefamilien. Da faderen fra 1803 blev stiftamtmand for Sjællands stift kom han til Danmark, og blev student 1808 fra det Schousboeske Institut. Inspireret af Oehlenschläger forsøgte H. sig med poesi, men valgte naturfagene og blev 1820 magister i zoologi; 1821 dr. phil. og påbegyndte derefter tidens obligatoriske dannelsesrejse i udlandet. Efter et år i Paris og næsten fire i Italien – hvor han fik en fod amputeret, og benyttede rekreationen til at genoptage digtningen – vendte H. hjem og blev fra 1827 lektor, senere professor i naturfagene ved Sorø Akademi. 1829 ~ Frederikke Elisabeth Brun f. Juul. 1846 professor i nordisk sprog og litteratur ved univ. i Kiel, 1851 efterfulgte han Oehlenschläger som prof. i æstetik i Kbh. H. døde 4. marts 1872 i Rom, og er begravet på Roms protestantiske kirkegård.
H.’s forfatterskab omfatter både romaner, skuespil og digte. Hans poesi udkom i tre samlinger: Lyriske digte 1842 (forøget udg. 1854), hvori der også forekom salmer, Lyriske Digte og Romancer 1861 med flere salmer. Nye Digtninger 1869 rummede ingen salmer men dog religiøse digte. Herudover er salmer af H. optaget i P. Hjorts: Psalmer og Bønner 1838 og: Gamle og Nye Psalmer 1840 og 1843. Roskilde Konvents Salmebog 1855 optog 7 salmer af H. alle bearbejdelser – de flg. salmebøger færre.
B 37, 672, 769
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Kristenlivet - Trøst og fred
672
Jeg ved, på hvem jeg bygger
Mel.: H.O.C. Zinck 1801
1
Jeg ved, på hvem jeg bygger,
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
jeg ved, hvad ej kan svinde,
hvad aldrig vakle vil,
når vismand går i blinde
og vorder dårskabs spil.
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
jeg ved, hvad ej kan svinde,
hvad aldrig vakle vil,
når vismand går i blinde
og vorder dårskabs spil.
2
Det er den demantklippe,
der trodser magt og list,
den hånd, der ej vil slippe,
det er min Herre Krist;
hans Ånd er livets kerne,
hans ord kan aldrig dø,
han er den faste stjerne
på tankens vilde sø.
der trodser magt og list,
den hånd, der ej vil slippe,
det er min Herre Krist;
hans Ånd er livets kerne,
hans ord kan aldrig dø,
han er den faste stjerne
på tankens vilde sø.
3
Han, som med dødens klæde
kun blev i graven lagt
for atter frem at træde,
til herlighed opvakt,
han har min synd forsonet,
hans død mig gjorde fro,
hans nåde har mig kronet,
han skænked mig sin tro.
kun blev i graven lagt
for atter frem at træde,
til herlighed opvakt,
han har min synd forsonet,
hans død mig gjorde fro,
hans nåde har mig kronet,
han skænked mig sin tro.
4
Jeg ved, på hvem jeg bygger,
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
selv i min dødningskjorte
det kan mig røves ej,
højt over Himlens porte
det smykke skal min vej.
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
selv i min dødningskjorte
det kan mig røves ej,
højt over Himlens porte
det smykke skal min vej.
E.M. Arndt 1819. A. Knapp 1837.
Carsten Hauch 1840.
Carsten Hauch 1840.