• Salmeoversigt
• Om salmebogen online
• Historie

• Forside
• Brug siden
• Tekstlæser
• Kontakt

Forsiden > Salme nr. 585 > Biografi

Wexels, Wilhelm Andreas 

f. 29. mar. 1797 i København. F: glasværksforvalter Frederik Nannestad W. M: Bolette Cathrine f. Balling (d. 1809). W.’s far var norsk, moderen dansk. Han kom i Metropolitanskolen i Kbh. Efter studentereks. 1814 tog W. til Norge, hvortil den øv­rige fam. var fl. efter moderens død. Han læste filosofi og teologi v. univ. i Kristiania (nu: Oslo), hvor han fik embedseks. 1818 med udmærkelse. S.å. blev han kateket v. Vor Frelsers Kir­ke. 1823 ~ Hedevig Elisabeth Lund (d. 1830). I 1820erne var W. en overgang i nært samarbejde med N. J. Holm og brødremenigheden, men inspirationen fra Grundtvig var stærkest. W. forblev i sit beskedne embede til 1846, hvor han blev udnævnt til res. kapellan. Han afslog et bispeembede, men øvede stor indflydelse på norsk kirkeliv gennem sin forfattervirksomhed, og praktisk-kirkelige engagement, og havde gennem årene sæde i en række kirkelige kommissioner. 1849-51 underviste han på Praktisk-teologisk Seminar. 1843 blev W. medl. af Det kgl. norske videnskabernes Selskap i Trondheim, og ved hans 40-års præstejubilæum 1858 stiftedes et legat i hans navn. W. døde 14. maj 1866.

W.’s første salmer udkom sammen med Fem Juleprædikener 1823. An­dagts-Bog for Menigmand 1826 havde salmer v. de daglige andagtsstykker og afsluttedes af en salmesamling. Christelige Betragtninger med Tilsvarende Psalmer. Til Brug ved Huus-Andagt udgivne 1833. Psalme-Vers udvalgte af vore ældre Psalmer til Brug for Børn hjemme og i Skolen 1834. Christelige Psalmer, samlede ordnede, bearbejdede, og, til Brug ved huuslig Andagt, og som et Bidag til et vordende Psalmeværk for den norske Kirke udgivet 1840. Her fremlagde W. 714 salmer, (2. udg. 747) med bl.a. 50 oversættelser af Wallins salmer og 15 originale af W. selv. 3. udg. udkom m. anden titel: Christelige Psalmer fra ældre og nyere Tid (1859). Nu var Landstad gået i gang med det egentlige salmebogsarbejde, og W. kunne derfor kun markere sit bidrag fra sidelinjen. Denne udg. rummede yderligere to salmer af ham selv. W. udgav tillige: Udvalg af christelige Psalmer til Brug ved Religionsundervisningen 1845, og s.å.: Religiøse Digte. Samlede og udgivne; hvor bl.a. „Tænk, når engang den Taage er forsvunden“ fremkom. W. har altså ikke selv regnet denne sang for en salme. I flg. udgaver af de religiøse digte (1847, 1858) kom flere til. W. var ligeledes foregangsmand i tre praktisk orienterede salmeudgivelser: Missions-Psalmer 1846. Psalmebog, samlet og ordnet, samt med et Tillæg af Betragtninger og Bønner ledsaget 1849. Tillæg til den evangelisk-Christelige Psalmebog. Besørget af en Menigheds-Committee i Christiania 1854.

W.’s hymnologiske forfatterskab fik ikke den betydning i Norge, som det i kraft af fornyelse og brugsmæssige kvaliteter kunne have haft. W. havde søgt at fremdrage det kirkeligt brugbare i Grundtvigs salmearbejde, men kom til at stå som repræsentant for dansk kultur i en samtid, der var optaget af at finde sin norske, nationale identitet. Han blev angrebet hårdt. Endnu benævnes han i registret til den nyeste norske salmebog „dansk-norsk“. A  25, 224, 564, 585, 597 B  36, 175, 353, 394, 527, 722, 746, 781