HØR melodien
Se salmens tekst:
553. Min største hjertens glæd...
Vælg melodi:
Tysk visemelodi 1545/Johan...
Melchior Teschner 1615
553. Min største hjertens glæd...
Vælg melodi:
Tysk visemelodi 1545/Johan...
Melchior Teschner 1615
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Carl Joakim Brandt | ||
| Gaspar [Farinopolitanus] Faber | ||
| Peter Frederik Adolph Hammerich | ||
| Hans Poulsen Resen | ||
| Hans Christensen Sthen | ||
| Johann Walter | ||
Biografi
Resen, Hans Poulsen
f. 2. febr. 1561 i Resen vest f. Struer. F: sognepr. Poul Hanssøn. M: Johanne Bertelsdatter. R. gik i skole i Holstebro, Ribe og Viborg, hvor han blev student 1581. Han gik kun på univ. i Kbh. et par år, og blev så hører v. latinskolen i Viborg. Som hovmester hos adelssønnen Fr. Rosenkrantz rejste R. med denne til Rostock, og tog der magistergrad, derefter til Italien, hvor de frekventerede universiteterne i Padua, Siena og Rom, og besøgte Sicilien og Malta. Under hjemrejsen gjorde de ophold i Geneve. 1591 blev R. professor i dialektik (filosofi og retorik) v. Kbh.s Univ. og 1594 ~ Barbara Andersdatter (d. 1601). 1597 forfremmedes R. til Det teologiske fakultet, og udviklede en personlig, robust dogmatisk luthersk teologi. R. blev betroet opgaven at revidere Fr. II’s bibel, og gjorde det ene mand i form af en helt ny overs. fra grundsprogene: ‘Biblia, Paa Danske’, 1607. Den samvittighedsfulde overensstemmelse med grundteksten gjorde den danske gengivelse tung og vanskelig, men R.’s bibelovers. blev alligevel grundlaget for de danske Bibeler gennem 300 år. 1615 blev R. udnævnt til Sjællands biskop, og ~ (m. forgængerens enke) Anna Eisenberg. R. døde 14. sep. 1638, og blev begr. i Peder Palladius’ grav i Frue Kirke.
R’ efterlod sig et omfattende kirkeligt forfatterskab, præget af den lutherske ortodoksis arbejde med troens grundlærdomme i forhold til nødvendigheden af en kristelig praksis. Han udgav Luthers katekismus til brug for menigmand, men skrev også latinske lærebøger for præsterne. Da han en overgang blev angrebet for calvinisme, redegjorde han for sin teologi i det personlige bekendelsesskrift ‘De sancta fide’ – Om den hellige tro, 1614. Som barn af sin tid var „…musicam baade vocalem oc instrumentalem…“ en af R.’s hovedinteresser, og, føjede han til: „…synderlig aandelige Psalmer.“ Han var konsulent ved mindst en af genudgivelserne af Thomissøns salmebog (1634), og udførte selv både originale salmer, oversættelser og bearbejdelser. Nogle udkom, med melodi af R., i den pædagogisk anlagte samling: Litani-Schole 1632, andre som tilføjelse til en udgave af Ph. Nicolais salmer: Theoria vitae aeternae, s.å. Bogtrykkeren Joachim Moltkes fuldkomne salmebog (navnlig 1640-udg.) indeholdt et helt afsnit med salmer af R.
A 204
B 553
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet
553
Min største hjertens glæde
Mel.: Tysk visemelodi 1545 / Johann Walter 1552
Hvorledes skal jeg møde
Hvorledes skal jeg møde
1
Min største hjertens glæde
er mig den sommer blid,
som Gud vil selv berede
for os til evig tid,
da jord og himmel både
fornyes åbenbar,
hver skabning af Guds nåde
skal skinne ren og klar.
er mig den sommer blid,
som Gud vil selv berede
for os til evig tid,
da jord og himmel både
fornyes åbenbar,
hver skabning af Guds nåde
skal skinne ren og klar.
2
Da sol og stjerners skare
skal tusindfold få glans,
som Himmel-perler klare
de stråle skal i krans
ned på det tempels stene,
hvor Gud bor midt udi,
på livets flod den rene,
som flyder der forbi.
skal tusindfold få glans,
som Himmel-perler klare
de stråle skal i krans
ned på det tempels stene,
hvor Gud bor midt udi,
på livets flod den rene,
som flyder der forbi.
3
Dog ret i støvets dale
om herligheden skær
kan ingen tunge tale,
det lære først vi der,
hvor selv vort kød forklaret
skal dele Åndens fred,
og alt er åbenbaret,
hvad troen trøstes ved.
om herligheden skær
kan ingen tunge tale,
det lære først vi der,
hvor selv vort kød forklaret
skal dele Åndens fred,
og alt er åbenbaret,
hvad troen trøstes ved.
4
Der tier hver en trængsel
og hver en klagerøst,
al skabningens forlængsel
forvandlet er til lyst.
I lys om Herrens trone
med evig sejersklang
de gyldne harper tone
til alle helgens sang.
og hver en klagerøst,
al skabningens forlængsel
forvandlet er til lyst.
I lys om Herrens trone
med evig sejersklang
de gyldne harper tone
til alle helgens sang.
5
De skal os dér annamme
som deres søskend små
og ingenlunde skamme
sig ved hos os at stå
og prise højt med glæde
fuldkommenhedens bånd
i helgensamfunds kæde
ved Kristi højre hånd.
som deres søskend små
og ingenlunde skamme
sig ved hos os at stå
og prise højt med glæde
fuldkommenhedens bånd
i helgensamfunds kæde
ved Kristi højre hånd.
6
Hvad intet øre nemmed,
hvad intet øje så,
har Gud i Himmel-hjemmet
hengemt til sine små;
dér, hvor hvert slør vil falde,
blir livets gåde løst,
når Gud er alt i alle
og nåden fuldt udøst.
hvad intet øje så,
har Gud i Himmel-hjemmet
hengemt til sine små;
dér, hvor hvert slør vil falde,
blir livets gåde løst,
når Gud er alt i alle
og nåden fuldt udøst.
7
O Herre, for din ære
og for din miskundhed,
lad did vor vandring bære,
hvor aldrig sol går ned!
Hold os i troen faste
i denne prøvens dal,
så vi til hjemmet haste
i Himlens frydesal!
og for din miskundhed,
lad did vor vandring bære,
hvor aldrig sol går ned!
Hold os i troen faste
i denne prøvens dal,
så vi til hjemmet haste
i Himlens frydesal!
Johann Walter 1552. Gaspar Faber 1562.
Hans Christensen Sthen 1578.
Hans Poulsen Resen 1632.
Fr. Hammerich 1850. C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1890.
Hans Christensen Sthen 1578.
Hans Poulsen Resen 1632.
Fr. Hammerich 1850. C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1890.