HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Hans Adolph Brorson | ||
![]() | Johann Andreas Rothe | ||
Biografi
Rothe, Johann Andreas
f. 12. maj 1688 i Lizza v. Görlitz, Tyskland. F. sognepr. Aegidius R. Efter studentereks. 1708 i Breslau, beg. R. teologistudiet v. univ. i Leipzig, hvorfra han blev kandidat allerede 1711. Han blev medhj. v. Trefoldighedskirken i Görlitz og siden huslærer. Han traf Zinzendorf, og man ved, at de udvekslede salmer. Hans pietistiske prædiken vakte mistro hos de lutherske biskopper, og det varede noget, inden R. fik ordination og embede i Berthelsdorf. Men i 1724 måtte kirken udvides til dobbelt størrelse for at rumme R.’s tilhørere. Zinzendorf lod nogle flygtede mähriske brødre slå sig ned på Hut-bjerget på sit gods, og da de ikke ønskede at forene sig med de lutherske menigheder, blev det ordnet således, at R. gjorde en del af sin præstetjeneste for dem. Men heller ikke Zinzendorf kunne i længden forlige sine synspunkter med kirkeligheden, og 1737 brød R. med ham, og nedlagde sit embede. Han blev sognepr. i Hermsdorf v. Görlitz og fra 1742 i Thommendorf i Oberlausitz. Der døde han 6. juli 1758.
R. er forf. til en række salmer, hvoraf nogle blev optaget i Brødremenighedens tidligste salmebøger, bl.a. den, der benævnes Berthelsdorfer Gesangbuch: Sammlung Geistlicher und lieblicher Lieder, Leipzig 1725. Her var tre af R. og i et senere tillæg yderligere 5. I en anden af samme titel men trykt i Marchen 1731 kom 5 nye, og et tillæg bragte endnu 2. Das Gesang-Buch der Gemeine in Herrn-Huth 1735 optog yderligere 6 nye salmer af R. Kirkesalmebøgerne gik udenom disse salmer, fordi man mistænkte dem for at være af Zinzendorf; først da R. lagde navn til, kom nogle med i andre tyske salmebøger.
A 510
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Syndernes forladelse - Guds tilgivelse
510
Nu har jeg fundet det, jeg grunder
Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde
1
Nu har jeg fundet det, jeg grunder
mit salighedens anker på,
den grund er Jesu død og vunder,
hvor den før verdens grundvold lå.
Det er en grund, der evig står,
når jord og himmel selv forgår.
mit salighedens anker på,
den grund er Jesu død og vunder,
hvor den før verdens grundvold lå.
Det er en grund, der evig står,
når jord og himmel selv forgår.
2
Vi skulle ej fordømte blive,
derfor Guds Søn til verden kom
os saligheds forstand at give
og bære selv Guds vredes dom
og vækker os ved livets ord
at sanse ret på denne jord.
derfor Guds Søn til verden kom
os saligheds forstand at give
og bære selv Guds vredes dom
og vækker os ved livets ord
at sanse ret på denne jord.
3
O afgrund! hvilken alle synder
har slugt og dræbt ved Jesu død
og os kun alt til bedring skynder,
så skal vi finde nåden sød.
Her råber Jesu blodig sved:
Barmhjertighed, barmhjertighed!
har slugt og dræbt ved Jesu død
og os kun alt til bedring skynder,
så skal vi finde nåden sød.
Her råber Jesu blodig sved:
Barmhjertighed, barmhjertighed!
4
Deri jeg mig vil trolig sænke
og drukne al min nød og ve
og, når mig mine synder krænke,
kun altid til Guds hjerte se;
der ser jeg i en afgrund ned
af idel Guds barmhjertighed.
og drukne al min nød og ve
og, når mig mine synder krænke,
kun altid til Guds hjerte se;
der ser jeg i en afgrund ned
af idel Guds barmhjertighed.
5
Så lad det gå, som ham behager,
der af forbarmelse er fuld,
jeg ved, han giver eller tager,
så er han nådig, tro og huld;
lad ham mig føre op og ned,
hans vej er alt barmhjertighed.
der af forbarmelse er fuld,
jeg ved, han giver eller tager,
så er han nådig, tro og huld;
lad ham mig føre op og ned,
hans vej er alt barmhjertighed.
6
Ved denne grund jeg fast vil blive,
så længe jeg på jorden går,
det vil jeg tænke, tale, drive,
så længe mig en åre slår.
Hist synger jeg i englekor:
Barmhjertighed! hvor er du stor!
så længe jeg på jorden går,
det vil jeg tænke, tale, drive,
så længe mig en åre slår.
Hist synger jeg i englekor:
Barmhjertighed! hvor er du stor!
Johann Andreas Rothe 1722..
Hans Adolph Brorson 1735.
Hans Adolph Brorson 1735.
