HØR melodien
Se salmens tekst:
509. Hvor lystig, sød og yndig
Vælg melodi:
H. O. C. Zinck 1801
Hans Leo Hassler 1601
509. Hvor lystig, sød og yndig
Vælg melodi:
H. O. C. Zinck 1801
Hans Leo Hassler 1601
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Hans Adolph Brorson | ||
![]() | Johann Wilhelm Petersen | ||
![]() | Johann Hermann Schrader | ||
Biografi
Brorson, Hans Adolph
f. 20. juni 1694 i Randerup Præstegård, Vestslesvig. F: sognepræst Broder Brodersen, M: Catharina Margrethe Clausen. B. var af præsteslægt på både sin fars og sin mors side, og dermed var hans og hans to ældre brødres karrierehorisont afstukket. Faderen døde 1704, og moderen giftede sig med familiens tidligere huslærer, Oluf Holbek, efter at denne havde overtaget sognekaldet. B. og hans brødre blev sendt på Ribe Katedralskole, hvorfra B. blev student 1710, og sluttede sig til brødrene der allerede læste teologi i Kbh. En sygdomsperiode tvang ham til at afbryde studierne; 1715-21 opholdt han sig hos familien i Sønderjylland, de sidste fire år som huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster.
Under opholdet i det sønderjyske blev Brorson afgørende præget af pietismen, formodentlig både hos sin ældre bror, Nicolai, der var blevet sognepræst i Bedsted, øst for Løgumkloster, siden i selve klosterbyen, og tilskyndet heraf genoptog han sine studier, rejste i september 1721 til København og bestod teologisk embedseksamen 6. oktober. Han var da allerede kaldet til sognepræst i fødesognet, og blev ordineret i Ribe Domkirke 6. april 1722.
B. var sognepræst i Randerup 1722-29. Det første år giftede han sig med sin 16 år gamle kusine, Cathrine Stenbek Clausen, med hvem han fik 13 børn, hvoraf 7 døde og en søn blev lam og sindsforvirret, og livet igennem holdtes hjemme i et låst kammer.
3. okt. 1729 stadfæstede kongen Brorsons kaldelse til „dansk og tredjepræst“ i Tønder. Her kom han til at arbejde direkte under den tyske provst Johann Hermann Schrader, som var udnævnt året før. Den dansksprogede gudstjeneste holdtes kl. 5.30, og bønderne fra Tønders opland udeblev ofte. Schrader lod da (1730) en bygning opføre i landsbyen Emmerske, efter pietistiske idealer – med skolestue for børnene og bedesal for de voksne. Her fik Brorson sit virke.
1731 udgav Schrader i Tønder en stor tysksproget pietistisk salmebog. Brorson greb ideen, og allerede året efter udgav han selv et lille hefte med julesalmer: Nogle Jule-Psalmer / GUD til Ære Og Christne-Siæle / i sær sin elskelige Meenighed til Opmuntring Til den forestaaende Glædelige Jule-Fest Eenfoldig og i Hast sammenskrevne Af H. A. B. Tundern … 1732. De følgende år udkom yderligere 11 hefter med salmer til kirkeårets øvrige højtider og temaer, alle trykt i Tønder. I 1739 samlede B. salmerne fra Tønderhefterne til husandagtssangbogen Troens Rare Klenodie, der kom til at opleve talrige genoptryk, og fornyet brug i 19. årh.s gudelige forsamlinger og vækkelsesbevægelser, samt langs den jyske vestkyst. 92 af Klenodie-salmerne blev tillige optaget i Pontoppidans salmebog 1740, og prægede dermed fra begyndelsen den officielle kirkelige salmesang.
1737 efterfulgte B. sin ældre broder som stiftsprovst i Ribe, og 6. aug. 1741 blev han bispeviet. Hans hustru var død i juni s.å. og efter at sørgeåret var til ende, giftede han sig 29. jun. 1742 m. Johanne Christine Riese, med hvem han fik 3 børn. Brorson var en søgt prædikant og visiterede hyppigt i det vidtstrakte stift. Trods det, at han havde måttet overtage forgængerens gæld til embedet, nåede han også administrativt synlige resultater. I hundredåret for enevælden kreeredes B. til teologisk doktor. Som kvittering skrev han en afhandling på latin: De Vexillo Ecclesiæ – ‘Om Kirkens Banner’ – en udlægning af 2 Mos 17,15, der ser Kristus som Kirkens sejrsfane forudsagt i Det gamle Testamente. Afhandlingen er et opgør med Oplysningstidens begyndende rationalisme. Der eksisterer flere vidnesbyrd om Brorsons personlige fromhed og sociale godgørenhed. Hans sidste leveår var plaget af sygdom og tungsind. B. døde 3. jun. 1764 i Ribe bispegård.
Efter Brorsons død fandt man 70 salmer og åndelige sange, skrevet i hans seneste leveår som personlige trøstedigte til egen opbyggelse. Disse digte blev udgivet 1765 under titlen Doct. Hans Adolph Brorsons fordum Biskop over Riber Stift Svane-Sang. Vækkelserne i 1800-tallet genfandt Brorsons salmer, og en samlet udgave af Klenodiet og Svane-sangene oplevede talrige genoptryk under navnet ‘Brorsons Salmebog’.
A 15, 16, 45, 59, 75, 82, 93, 109, 122, 123, 125, 127, 135, 229, 242, 253, 347, 358, 386, 389, 469, 492, 512, 514, 515, 535, 557, 558, 559, 570, 571, 572, 578, 589, 590, 591, 605, 618, 620, 621, 622, 629, 630, 631, 632, 648, 649, 650, 651, 671, 688, 689, 690, 691, 714, 715
B 5, 6, 19, 23, 34, 39, 43, 61, 76, 86, 97, 159, 165, 175, 190, 207, 228, 255, 256, 271, 272, 295, 313, 315, 377, 452, 462, 506, 507, 508, 509, 510, 511, 530, 533, 576, 577, 579, 583, 592, 593, 601, 602, 603, 604, 606, 616, 619, 625, 627, 628, 645, 646, 647, 661, 665, 666, 668, 669, 682
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Syndernes forladelse - Guds tilgivelse
509
Hvor lystig, sød og yndig
Mel.: Jeg ved, på hvem jeg bygger
Befal du dine veje
Befal du dine veje
1
Hvor lystig, sød og yndig
er deres fødders lyd,
som kraftig, liflig, fyndig
bebuder fred og fryd1
til bange og til arme,
som føler syndens byld,
at Gud sig vil forbarme
for Jesu pines skyld.
er deres fødders lyd,
som kraftig, liflig, fyndig
bebuder fred og fryd1
til bange og til arme,
som føler syndens byld,
at Gud sig vil forbarme
for Jesu pines skyld.
2
Den lov, som Gud har givet,
er vel et herligt bud,
men skaffer ingen livet
og fører ej til Gud;
når vi den gift fornemmer
af kødets onde lyst,
og Satan hjertet klemmer,
véd Loven ingen trøst.
er vel et herligt bud,
men skaffer ingen livet
og fører ej til Gud;
når vi den gift fornemmer
af kødets onde lyst,
og Satan hjertet klemmer,
véd Loven ingen trøst.
3
Den vil, at sjælen efter
Guds vilje helt skal gå,
dog dertil ingen kræfter
hos Loven er at få;
den siger, vi skal høre
den Gud, som os har skabt,
men evne, det at gøre,
har sjælen ganske tabt.
Guds vilje helt skal gå,
dog dertil ingen kræfter
hos Loven er at få;
den siger, vi skal høre
den Gud, som os har skabt,
men evne, det at gøre,
har sjælen ganske tabt.
4
De onde kan den vække
med sine tordenslag,
samvittigheden skrække
med dommens store dag,
hvordan Guds vrede brænder,
når den er overtråd,
men når man det erkender,
så ved den ingen råd.
med sine tordenslag,
samvittigheden skrække
med dommens store dag,
hvordan Guds vrede brænder,
når den er overtråd,
men når man det erkender,
så ved den ingen råd.
5
Så prædiker de arme
det ret i hjertet ind,
at Gud sig vil forbarme
med mer end faders sind!
Han vil dem gøre rene
i Jesu dyre blod
og livets kraft forlene
i deres hjerterod.
det ret i hjertet ind,
at Gud sig vil forbarme
med mer end faders sind!
Han vil dem gøre rene
i Jesu dyre blod
og livets kraft forlene
i deres hjerterod.
6
Den nåde vil jeg prise
til døden inderlig,
i gerning vil jeg vise,
hvad Gud har gjort mod mig.
Jeg vil ham evig tjene,
og den retfærdighed,
han ville mig forlene,
er al den pragt, jeg ved.
til døden inderlig,
i gerning vil jeg vise,
hvad Gud har gjort mod mig.
Jeg vil ham evig tjene,
og den retfærdighed,
han ville mig forlene,
er al den pragt, jeg ved.
Johann Wilhelm Petersen 1721.
Johann Hermann Schrader 1731.
Hans Adolph Brorson 1739.
Johann Hermann Schrader 1731.
Hans Adolph Brorson 1739.
1 Es 52,7; Rom 10,15
