HØR melodien
Se salmens tekst:
5. O, havde jeg dog tusind t...
Vælg melodi:
Johann Balthasar König 173...
Hamburg 1690
5. O, havde jeg dog tusind t...
Vælg melodi:
Johann Balthasar König 173...
Hamburg 1690
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.32
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Hans Adolph Brorson | ||
| Johann Mentzer | ||
Biografi
Mentzer, Johann
f. 27. juli 1658 i Jahmen, Oberlausitz. Efter teologiske studier i Wittenberg blev han præst to steder inden han 1696 kom til Kemnitz i Sacsen, ikke langt fra det senere Herrnhut. Sognets adelsfamilie var pietistisk vakt, og havde slægtsforbindelse til grev Zinzendorf, der ofte besøgte M. og kaldte ham: „…en i trængslernes ovn prøvet kristen“. M. døde som sognepr. i Kemnitz 24. feb. 1734. Gravskriften over ham fortæller: „Minde over herr Johann Mentzer, som var ordentlig kaldet Sjælehyrde 1691 i Merzdorf, 1693 i Hauswalde, anno 1696 her i Kemnitz; han var første gang gift med jfr. Eva Maria Meindeli, anden gang med jfr. Anna Magdalena Ritzin, levede i lykkeligt Ægteskab med den Første, 5 År og 2 Måneder, med den Anden 29 År og 3 Måneder, blev velsignet med 13 Børn og 7 Børnebørn, af hvilke de 12 og den første Moder gør ham Selskab i Graven og i Himmelen. Hans korsfulde Liv, som Kristi korses Fjender særlig på det Sidste gjorde ham surt, afsluttedes ved et Slagtilfælde meget opbyggeligt“.
M. skrev en del salmer; der kendes mindst 32 af ham, som blev optaget i Reibersdorf-salmebogen 1750.
A 5, 6
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Lovsange
5
O, havde jeg dog tusind tunger
Mel.: Johann Balthasar König 1738
Vågn op og slå på dine strenge
Vågn op og slå på dine strenge
1
O, havde jeg dog tusind tunger
og alle toners bedste klang,
hvor skulle sjælens lyst og hunger
til Gud at prise denne gang
oprette sig et paradis
og mætte sig i Herrens pris!
og alle toners bedste klang,
hvor skulle sjælens lyst og hunger
til Gud at prise denne gang
oprette sig et paradis
og mætte sig i Herrens pris!
2
Bevæges, alle grønne skove,
lad høre, hvert et blad, din lyd,
og hjælper mig min Gud at love,
slår sammen højt til sang og fryd!
I blomster, bøjer eders pragt
at ære med mig Herrens magt!
lad høre, hvert et blad, din lyd,
og hjælper mig min Gud at love,
slår sammen højt til sang og fryd!
I blomster, bøjer eders pragt
at ære med mig Herrens magt!
3
Hid, al den del, som sig kan røre
og drager ånde i sit bryst,
hid, hjælper mig min tak at gøre,
og låner mig enhver sin røst
til at ophøje nådens værk,
som har omringet mig så stærk!
og drager ånde i sit bryst,
hid, hjælper mig min tak at gøre,
og låner mig enhver sin røst
til at ophøje nådens værk,
som har omringet mig så stærk!
4
Jeg har i mine levedage
haft mange store prøver på,
at du, min Gud, i fryd og plage
har ført mig; jeg bekende må,
du altid mig ved hånden fik,
når vandene til sjælen gik.
haft mange store prøver på,
at du, min Gud, i fryd og plage
har ført mig; jeg bekende må,
du altid mig ved hånden fik,
når vandene til sjælen gik.
5
Bort, både verdens lyst og smerte!
I skal ej trykke mer mit sind,
til Himlen svinger sig mit hjerte
fra eder bort, for tronen ind;
al pris og ære være dig,
trofaste Gud i Himmerig!
I skal ej trykke mer mit sind,
til Himlen svinger sig mit hjerte
fra eder bort, for tronen ind;
al pris og ære være dig,
trofaste Gud i Himmerig!
6
Din godhed skal min sjæl kundgøre
til livets allersidste stund,
ja, når min tunge ej kan røre
sig mere i min svage mund
at prise dig, som den var van,
da stemmer jeg med sukke an.
til livets allersidste stund,
ja, når min tunge ej kan røre
sig mere i min svage mund
at prise dig, som den var van,
da stemmer jeg med sukke an.
7
Den ringe tak, jeg her kan give,
forsmå dog ej, min sjæleskat!
I Himlen skal det bedre blive,
når jeg får engletonen fat,
i høje kor jeg synger da
evindelig halleluja.
forsmå dog ej, min sjæleskat!
I Himlen skal det bedre blive,
når jeg får engletonen fat,
i høje kor jeg synger da
evindelig halleluja.
Johann Mentzer 1704. Hans Adolph Brorson 1742.
Jf. nr. 6.
Jf. nr. 6.