HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.42
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Lisbeth Inga Smedegaard Andersen, f. Eland | ||
Biografi
Andersen, Lisbeth Inga Smedegaard, f. Eland
f. 30. sep. 1934 på Frederiksberg, Kbh. F: Grosserer Frithjoff Eland, M: Karen Else Marie E. Student fra Herning Gymnasium 1953, 1955 ~ Jens Smedegaard Andersen. cand.teol. Århus Univ. 1979; bifag i kunsthist. sst. 1988. 1979 hjpr. Dansk Sømandskirke New York, USA. Studier på Union Theological Seminary sst. 1980 residerende kapellan Risskov Kirke, Århus. Sognepr. v. Holmens Kirke, Kbh. 1990-96.
A. har udgivet flere bøger om kristne motiver i billedkunsten, og om formidling af kristendom i nyere prædikener og salmedigtning. Tillige en række salme- og digtsamlinger: Vinterlys og tjørneblomst 1984, Du bor i vor dag 1988, Kranse af torne 1990. Klædt i støv 1993. Bag vinger af løvfald 1999. A.’s salmer er karakteriseret ved en hyppig brug af naturerfaringer som billeder på mentale tilstande, som konfronteres med temaer eller fortællinger fra evangelierne, og søger derigennem en poetisk sammenhæng mellem skabelsestro og evangelieforkyndelse. Hendes salmer er optaget i salmeantologier, sangbøger og salmebogstillæg.
A 22, 69, 131, 188, 248, 413, 717
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
De helliges samfund - Gudstjenesten
413
Vi kommer, Herre, til dig ind
Mel.: Erik Haumann 1982
Et trofast hjerte, Herre min
Et trofast hjerte, Herre min
1
Vi kommer, Herre, til dig ind
fra dagligdagens pligter
med splittede og bange sind,
vi ved, hvor tit vi svigter.
Vi drages, ængstes, tvivler, tror
og tøver ved det smertespor,
vi ser i dine hænder.
fra dagligdagens pligter
med splittede og bange sind,
vi ved, hvor tit vi svigter.
Vi drages, ængstes, tvivler, tror
og tøver ved det smertespor,
vi ser i dine hænder.
2
Du gik bestandig blandt de små,
afmægtige og svage
som dem, vi ikke agter på
i nutids bitre dage.
Du modtar os, endskønt du ved
om trodsig selvretfærdighed,
med dine åbne hænder.
afmægtige og svage
som dem, vi ikke agter på
i nutids bitre dage.
Du modtar os, endskønt du ved
om trodsig selvretfærdighed,
med dine åbne hænder.
3
Du nægter os den onde fred,
vi modløst higer efter,
en kredsende urørlighed,
der lammer vore kræfter.
Forladelsen ved korsets blod
er aldrig bad i glemslens flod,
men dåb af nære hænder.
vi modløst higer efter,
en kredsende urørlighed,
der lammer vore kræfter.
Forladelsen ved korsets blod
er aldrig bad i glemslens flod,
men dåb af nære hænder.
4
Vi ser i dine naglegab
den fred, du ene agter:
Befrielsen til fællesskab
med dem, der intet magter.
Du bryder trygheds velbehag
og åbner sindets spirelag
med dine strenge hænder.
den fred, du ene agter:
Befrielsen til fællesskab
med dem, der intet magter.
Du bryder trygheds velbehag
og åbner sindets spirelag
med dine strenge hænder.
5
Hvor skyldens torneskove gror,
som vildsomt krat sig breder,
får vi dog kraft fra dine ord
at rydde voksesteder,
så smertens sorte asketræ
må briste som en knop i læ
til blomst i dine hænder!
som vildsomt krat sig breder,
får vi dog kraft fra dine ord
at rydde voksesteder,
så smertens sorte asketræ
må briste som en knop i læ
til blomst i dine hænder!
Lisbeth Smedegaard Andersen 1982.