HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.40
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Johan Nordahl Brun | ||
| Wilhelm Andreas Wexels | ||
Biografi
Brun, Johan Nordahl
f. 21. marts 1745 på Bynæsset v. Trondheim, Norge. F: gårdmand Sven Busch B. M: Mette Catharina f. Nordahl. Familien fl. 1749 til Klæbu sogn, hvor han voksede op, og fik sin tidlige undervisning. 1760 kom han på Trondheim Katedralskole og dimitterede 1763 til universitetet i København. Hjemvendt til Trondheim ernærede han sig som huslærer, og studerede teologi som privatist. 1767 tog han tilbage til Sjælland og bestod embedseksamen. På ny blev han huslærer og sekretær i Trondheim, og rejste som sådan til København 1771, hvor han påbegyndte en litterær karriere, og skrev digte og skuespil, bl.a. Einar Tambeskiælver, der anslog så norske, nationale strenge, at B. blev befordret tilbage til Norge, hvor han blev kapellan i fødesognet, og efter 12 års forlovelse kunne ~ Ingeborg f. Lind.
1774 blev B. kaldet til sognepræst ved Korskirken i Bergen, hvor han energisk skabte sig en position, både som prædikant og social foregangsmand. Han skrev imod den rationalistisk indstillede Chr. Bastholm i den såkaldt „liturgiske strid“ og udgav flere samlinger prædikener og taler. 1786 udsendte han 65 salmer i samlingen Evangeliske Sange, med salmer til det meste af kirkeåret, bevidst udarbejdet for at udfylde de mangler B. fandt i Guldbergs salmebog. 1793 blev han stiftsprovst, og fra 1797 konstitueret biskop, titulærbiskop 1803 og året efter udnævnt til biskop i Bergen.
Trods sit ubestridt nationale sindelag tog B. skarpt parti imod Danmarks afståelse af Norge til Sverige 1814. Fra svensk side fik han dog flere æresbevisninger. Nordahl Brun døde i bispegården i Bergen 26. juli 1816.
A 174, 233, 247, 299, 354, 480, 584, 692
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Den hellige, almindelige kirke - Kirkens fornyelse
354
Lov og pris og evig ære
Mel.: Nu velan, vær frisk til mode
1
Lov og pris og evig ære
ske dig, o treenig Gud,
som vor tros den rene lære
rev af mørkets fængsel ud!
Da dit lys var næsten slukt
eller alt for ilde brugt,
satte du det på sin stage,
gav din kirke klare dage.
ske dig, o treenig Gud,
som vor tros den rene lære
rev af mørkets fængsel ud!
Da dit lys var næsten slukt
eller alt for ilde brugt,
satte du det på sin stage,
gav din kirke klare dage.
2
Du lod livets bække flyde
ned fra sandheds kildevæld,
du lod åget sønderbryde,
og gav sandheds venner held.
Luther rustede du ud,
og ved dette sendebud
tordned ind i nattens mørke:
Kommer, lærer Gud at dyrke!
ned fra sandheds kildevæld,
du lod åget sønderbryde,
og gav sandheds venner held.
Luther rustede du ud,
og ved dette sendebud
tordned ind i nattens mørke:
Kommer, lærer Gud at dyrke!
3
Altid, når din kirke hældte,
truende med hastigt fald,
altid, når i nød det gældte,
fik en sandheds ven dit kald,
ånd og lys og kraft og mod,
deraf så jeg, kirken stod
over alle rigers alder,
klippefast, til verden falder.
truende med hastigt fald,
altid, når i nød det gældte,
fik en sandheds ven dit kald,
ånd og lys og kraft og mod,
deraf så jeg, kirken stod
over alle rigers alder,
klippefast, til verden falder.
4
Lad os bede lysets Fader,
som sit navn blandt os har sat,
at han ej os overlader
til en hedensk visdoms nat,
at ej nogen andet véd
sig til trøst og salighed
end den Gud og mand, som døde
for vor syndeskyld og brøde.
som sit navn blandt os har sat,
at han ej os overlader
til en hedensk visdoms nat,
at ej nogen andet véd
sig til trøst og salighed
end den Gud og mand, som døde
for vor syndeskyld og brøde.
5
Gud, giv kirken mænd og fædre,
som er dig og sandhed tro,
alle dannes til det bedre,
klinten visne, hveden gro!
Troskab løn af nåde få!
Hykleri til skamme stå!
Sandhed herske, løgn adspredes!
Gudsfrygt æres, kirken fredes!
som er dig og sandhed tro,
alle dannes til det bedre,
klinten visne, hveden gro!
Troskab løn af nåde få!
Hykleri til skamme stå!
Sandhed herske, løgn adspredes!
Gudsfrygt æres, kirken fredes!
6
Så skal denne dag med rette
kaldes alle helgens dag,
og Gud Helligånd udrette
i os Herrens velbehag,
kalde og forsamle her
til engang at mødes dér,
hvor vi evig da skal smage
alle helgens frydedage!
kaldes alle helgens dag,
og Gud Helligånd udrette
i os Herrens velbehag,
kalde og forsamle her
til engang at mødes dér,
hvor vi evig da skal smage
alle helgens frydedage!
Johan Nordahl Brun 1786.
W.A. Wexels 1844.
W.A. Wexels 1844.