HØR melodien
Se salmens tekst:
322. Den kristne kirkes skønne...
Vælg melodi:
Strassburg 1525
Førreformatorisk/Nürnberg ...
322. Den kristne kirkes skønne...
Vælg melodi:
Strassburg 1525
Førreformatorisk/Nürnberg ...
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.44
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
| Hans Thomissøn | ||
Biografi
Thomissøn, Hans
f. 1. mar. 1532 i Hygum v. Ribe. F: sognepr. Thomas Knudsen. M: Anna. T. gik i skole i Ribe, og studerede teologi i Kbh. indtil han 1553 drog til Wittenberg som hovmester for to unge adelssønner. I Wittenberg tog han magistergrad, og blev 1557 rektor for latinskolen i Ribe. Dokumenter om hans bogindkøb er bevaret – bl.a. „…den danske Psalmebog vdi Pergament…“ Sammen med sin far begyndte T. et indsamlings-, oversættelses- og systematiseringsarbejde med salmer og salmemelodier. En latinsk tale i anledning af sørgefesten for Chr. III, personligt overrakt Kong Frederik II, udløste en kongelig anbefaling til universitetet i København, og i marts 1561 drog T. af, sammen med to af sine elever, Anders Sørensen Vedel og Peder Jensen Hegelund. Pinseaften blev T. udnævnt til sognepr. v. Frue Kirke og kort efter valgt til provst for Smørum og Sokkelund Herred. 16. nov. ~ Margrethe Lauridsdatter (d. 1562). 1563 ~ Magdalene Madsdatter. Det var tæt på, at T. var blevet biskop i Ribe 1569; kongen ønskede ham, men købstadspræsterne pegede på en anden. Han var også på tale som teologisk professor, men blev i provsteembedet til sin død 22. sep. 1573.
T.’s navn er især forbundet med Danmarks første officielle salmebog, som han redigerede og udgav i 1569: Den danske Psalmebog/ met mange Christelige Psalmer/ Ordentlig tilsammenset/ formeret og forbedret. Aff Hans Thomissøn. Prentet i Kiøbenhaffn/ af Laurentz Benedicht. Cum gratia et Priuilegio Serenissimæ Regiæ Maiestatis – altså også en autoriseret salmebog med kongeligt privilegium. Omhyggeligt har T. anført hvilke salmer, han har oversat og bearbejdet, og hvilke han selv har digtet. Thomissøns salmebog betegnede et nyt trin i den lutherske salmesang i Danmark. Den skulle ikke blot forsyne menigheden med de nødvendigste salmer til gudstjenester og kirkelige handlinger, men omhyggelig tekstbearbejdelse og efterfølgende censur garanterede indholdets forsvarlighed i henseende til evangelisk-luthersk kristendom. Mariaviser og „de gamle Papistiske Sang“ blev „Corrigeret og rettede“, og salmerne systematiseret i overensstemmelse med kirkeåret, Bibelen og katekismen. Også melodistoffet blev fastlagt med trykte noder i bogen.
A 47, 322
B 64, 72, 96, 505, 525, 528, 638
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Den hellige, almindelige kirke - Kirken
322
Den kristne kirkes skønne navn
Mel.: Strassburg 1525
Guds Søn kom ned fra Himmerig
Guds Søn kom ned fra Himmerig
1
Den kristne kirkes skønne navn
vil overalt man bære,
men Herrens folk, til evigt gavn,
det vil dog få kun være;
sig kirkens navn med uret gav
og giver mangen kalket grav,
som dødningben kun gemmer.
vil overalt man bære,
men Herrens folk, til evigt gavn,
det vil dog få kun være;
sig kirkens navn med uret gav
og giver mangen kalket grav,
som dødningben kun gemmer.
2
Almindelig, det kaldes ret
Guds kirke trindt på jorden,
for tider, folk og tankesæt
i Syden og i Norden;
fra hver en kant, mens verden står,
om hyrden flokkes hjordens får,
hvo kan det vel forhindre?
Guds kirke trindt på jorden,
for tider, folk og tankesæt
i Syden og i Norden;
fra hver en kant, mens verden står,
om hyrden flokkes hjordens får,
hvo kan det vel forhindre?
3
Men kirken den er dog kun én,
ét navn i alle munde,
til grundvold Gud har lagt en sten,
som rokkes ingenlunde;
det samme altid i en sum
er Kristi evangelium,
som os mon saliggøre.
ét navn i alle munde,
til grundvold Gud har lagt en sten,
som rokkes ingenlunde;
det samme altid i en sum
er Kristi evangelium,
som os mon saliggøre.
4
Derfor det første kirke-tegn
er livets ord og lære,
for hjertet sol og dug og regn
til Jesu Kristi ære;
thi hvor det lyder uden tant,
det kendes og, Guds ord er sandt,
kan uden frugt ej blive.
er livets ord og lære,
for hjertet sol og dug og regn
til Jesu Kristi ære;
thi hvor det lyder uden tant,
det kendes og, Guds ord er sandt,
kan uden frugt ej blive.
5
At kirken står i dåbens pagt,
det kan ej heller fejle,
og Herren vil, som han har sagt,
sit vidnesbyrd besegle,
som med sin Ånd, vor trøster god,
så med sit legem og sit blod,
de kristnes mad og drikke.
det kan ej heller fejle,
og Herren vil, som han har sagt,
sit vidnesbyrd besegle,
som med sin Ånd, vor trøster god,
så med sit legem og sit blod,
de kristnes mad og drikke.
6
På lydighed mod Herrens ord
det er så godt at mærke,
hvor Gud sit tempel har på jord,
og Kristus kæmper stærke;
dér hører Gud den stille bøn,
dér lyder takkesangen skøn
i hjerter og i munde.
det er så godt at mærke,
hvor Gud sit tempel har på jord,
og Kristus kæmper stærke;
dér hører Gud den stille bøn,
dér lyder takkesangen skøn
i hjerter og i munde.
7
Et helligt liv i Jesu tro
kan verden ej behage,
så under korset kristne bo
i verden alle dage;
men altid har af Herrens røst
hans kirkefolk den rige trøst,
de Himmerig skal arve.
kan verden ej behage,
så under korset kristne bo
i verden alle dage;
men altid har af Herrens røst
hans kirkefolk den rige trøst,
de Himmerig skal arve.
8
Ukrudt og klinte findes fast
blandt hveden åbenbare,
mundkristne går i skam og last,
det dommedag skal klare.
Guds helgen har én kraftig dåb,
én Gud, én drot, én tro, ét håb,
i Himmerig de samles.
blandt hveden åbenbare,
mundkristne går i skam og last,
det dommedag skal klare.
Guds helgen har én kraftig dåb,
én Gud, én drot, én tro, ét håb,
i Himmerig de samles.
Hans Thomissøn 1569.
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1845.
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1845.