HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Olaus Petri
Rabanus Maurus

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Petri, Olaus



(skrev selv: Olavus) f. 6. jan. 1493 i Ørebro. F: smed Peter Olovs­son. M: Kristina Larsdotter. Fra skolen i Ørebro kom P. til univ. i Uppsala, indtil dettes opløsning 1515, hvorefter han fortsatte i Leipzig, men allerede 1516 kom til Wittenberg. Der tog han filosofisk magistergrad 1518, og læste så jura og teologi. P. oplevede afladsstriden og Luthers teologiske nybrud på nærmeste hold, men der findes ikke tilkendegivelser om, at han på det tidspunkt i særlig grad tilegnede sig de reformatoriske tanker. S.å. vendte han tilbage, og blev arkivar og kansler hos biskop Mattias af Strängnäs, som døde i det stockholmske blodbad. P. fortsatte sit arbejde, bl.a. m. forelæsninger i domskolen, og fra 1524 blev han sekretarius i Stockholm, hvor han prædikede luthersk i Storkyrkan, og ~ (Christina?). Her udgav han et par opbyggelsesbøger og Det nye Testamente på svensk. Ved Gustav Vasas kroning 1528 prædikede P. udfra Luthers lære om de to regimenter, og anviste kongen pladsen som den, der af Gud var sat til at tjene folket ved at værne lov og ret. Prædikenen blev udgivet: ‘En kristlig förmaning till Sveriges inbyggare’, og samme år en serie pastoralteologiske bøger og en prædikensamling af ham. 1531 udnævntes han til kongens kansler, men blev afskediget to år efter, fordi kongen mente, han duede lige så lidt til det, som et æsel til at spille lut. Senere rejste kongen sag mod ham, og han blev dømt til halshugning, men benådet. Manøvren havde til hensigt at moderere den klare lutherske profil, P. havde været med til at give den svenske kirke. P. fik langsomt en vis oprejsning, blev skoleforstander, og fra 1543 sognepr. v. Storkyrkan i Stockholm, hvor han døde 19. april 1552.

Den tidlige menighedssang i både Danmark og Sverige opstod gennem udenadslæren, måske understøttet af enkelte salmeflyveblade.  De første svenske salmebøger begyndte at udkomme fra o. 1530. En enkelt titel kendes: Några Gudeliga visor utdragna av den Helga Skrift de där tjäna till att sjungas i den kristliga församlingen. Man antager P. som ophavsmanden, både oversætter, redaktør og forfatter til de fleste salmer i de tidligste salmebøger. Det samme er tilfældet med afløseren for 1530-udgaven: Swenska sånger eller Wisor 1536.

B  303  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Helligånd - Bøn til Helligånden

303

Kom, Gud Faders Ånd fuldgod
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Efter førreformatorisk hymne / Erfurt 1524
Op dog, Zion! ser du ej

1

Kom, Gud Faders Ånd fuldgod,
kom med ild, med kraft og mod,
saligt smil og himmelsk gråd,
stat os bi med råd og dåd!

2

Er vi tusind, er vi to,
kom, bekend med os vor tro,
så vi hører, den er sand,
føler, dåb er livets vand!

3

Lys Gud Faders hjertelag
op for os som højlys dag,
Kristus på sin kongestol
strålende som livets sol!

4

Giv os i din ydmyghed
også om dig selv besked!
Prent os levende i hu:
som du vil, så virker du!

5

Byg dit tempel i vort bryst,
klart oplyst til håb og trøst!
Gør med din livsånde varm
døden husvild i vor barm!

6

Brudefører allerbedst!
til den store bryllupsfest
viselig du os bered
i vor frelsers kærlighed!

Rabanus Maurus 9. årh.
Olaus Petri 1536. Dansk 1569.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1864.