HØR melodien

Se salmens tekst:
248. Med thomaskravet står vi ...
Vælg melodi:
 Erik Haumann 1987
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.24
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Lisbeth Inga Smedegaard Andersen, f. Eland

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Andersen, Lisbeth Inga Smedegaard, f. Eland



f. 30. sep. 1934 på Frederiksberg, Kbh. F: Grosserer Frithjoff Eland, M: Karen Else Marie E. Student fra Herning Gymna­sium 1953, 1955 ~ Jens Smedegaard Andersen. cand.teol. År­hus Univ. 1979; bifag i kunsthist. sst. 1988. 1979 hjpr. Dansk Sømandskirke New York, USA. Studier på Union Theological Seminary sst. 1980 residerende kapellan Risskov Kirke, Århus. Sognepr. v. Holmens Kirke, Kbh. 1990-96.

A. har udgivet flere bøger om kristne motiver i billedkunsten, og om formidling af kristendom i nyere prædikener og salmedigtning. Tillige en række salme- og digtsamlinger: Vinterlys og tjørneblomst 1984, Du bor i vor dag 1988, Kranse af torne 1990. Klædt i støv 1993. Bag vinger af løvfald 1999. A.’s salmer er karakteriseret ved en hyppig brug af naturerfaringer som billeder på mentale tilstande, som konfronteres med temaer eller fortællinger fra evangelierne, og søger derigennem en poetisk sammenhæng mellem skabelsestro og evangelieforkyndelse. Hendes salmer er optaget i salmeantologier, sangbøger og salmebogstillæg.

A  22, 69, 131, 188, 248, 413, 717  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

248

Med thomaskravet står vi her
Mel.: Erik Haumann 1987

1

Med thomaskravet står vi her,
med tvivlens skæl for øjets skær -
langfredags angst i mindet.
Du kender, Gud, vor splittethed,
vor længsel mod dit lys, din fred
og kulden dybt i sindet.

2

Vi tror på det, vort øje ser:
det kendte, sikre - intet mer -
en jordfødt, bundet viden.
Du under os en evighed,
et liv, som ingen grænser ved;
men dage dør i tiden.

3

I dybet under stenet jord
må tjørnen søge vandets spor
med blinde, hvide rødder.
Vi famler skræmt i gravens skød,
men ser kun naglegab og død
og sår på dine fødder.

4

Da kommer du igen til os
- hver lukket dør, hver tvivl til trods -
med ord, vi kan fornemme.
Bag det, som vore øjne ser:
lidt vin, lidt brød - og intet mer!
dér hører vi din stemme.

5

Her er det tunge glædesbud,
hvis pris, min Herre og min Gud!
til bunds du selv kun kender.
Her får du for dit liv, dit blod
min thomastro, mit svage mod
- og gir mig dine hænder.

Joh 20,24-29
Lisbeth Smedegaard Andersen 1988.