HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.30
Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Johan Nordahl Brun | ||
Biografi
Brun, Johan Nordahl
f. 21. marts 1745 på Bynæsset v. Trondheim, Norge. F: gårdmand Sven Busch B. M: Mette Catharina f. Nordahl. Familien fl. 1749 til Klæbu sogn, hvor han voksede op, og fik sin tidlige undervisning. 1760 kom han på Trondheim Katedralskole og dimitterede 1763 til universitetet i København. Hjemvendt til Trondheim ernærede han sig som huslærer, og studerede teologi som privatist. 1767 tog han tilbage til Sjælland og bestod embedseksamen. På ny blev han huslærer og sekretær i Trondheim, og rejste som sådan til København 1771, hvor han påbegyndte en litterær karriere, og skrev digte og skuespil, bl.a. Einar Tambeskiælver, der anslog så norske, nationale strenge, at B. blev befordret tilbage til Norge, hvor han blev kapellan i fødesognet, og efter 12 års forlovelse kunne ~ Ingeborg f. Lind.
1774 blev B. kaldet til sognepræst ved Korskirken i Bergen, hvor han energisk skabte sig en position, både som prædikant og social foregangsmand. Han skrev imod den rationalistisk indstillede Chr. Bastholm i den såkaldt „liturgiske strid“ og udgav flere samlinger prædikener og taler. 1786 udsendte han 65 salmer i samlingen Evangeliske Sange, med salmer til det meste af kirkeåret, bevidst udarbejdet for at udfylde de mangler B. fandt i Guldbergs salmebog. 1793 blev han stiftsprovst, og fra 1797 konstitueret biskop, titulærbiskop 1803 og året efter udnævnt til biskop i Bergen.
Trods sit ubestridt nationale sindelag tog B. skarpt parti imod Danmarks afståelse af Norge til Sverige 1814. Fra svensk side fik han dog flere æresbevisninger. Nordahl Brun døde i bispegården i Bergen 26. juli 1816.
A 174, 233, 247, 299, 354, 480, 584, 692
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Påske
247
Jesus, som iblandt os står
Mel.: Herre Jesus, vi er her
1
Jesus, som iblandt os står,
byd din fred med os at være!
Lad din fred, som overgår
al forstand, vort sind regere!
Vis den svage tro de hænder,
hvor den stridens mærker kender!
byd din fred med os at være!
Lad din fred, som overgår
al forstand, vort sind regere!
Vis den svage tro de hænder,
hvor den stridens mærker kender!
2
Vis os, at du stred og vandt,
at du endnu er den samme!
Liv og salighed vi fandt,
som i troen dig annamme.
Lad os, midt i stridens dage,
freden, som du købte, smage!
at du endnu er den samme!
Liv og salighed vi fandt,
som i troen dig annamme.
Lad os, midt i stridens dage,
freden, som du købte, smage!
Johan Nordahl Brun 1786.
