HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Peder Palladius

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Palladius, Peder



f. 1503 i Ribe. F: Esbern Jenssøn. Tilnavnet ‘Palladius’ er en forskønnet latiniseret form af ‘plad’, der betyder en skoflik eller sål, tyder på, at faderen var skomager. Han gik i skole i hjembyen og siden i Assens, men om forældrene flyttede, eller han selv som mange i datiden, rejste fra skole til skole, og nærmest tiggede sig til føden, vides ikke bestemt. Hvor han studerede vides heller ikke. 1530 var han skolemester i Odense. Året efter fulgte han borgmesterens søn til Wittenberg, hvor han indskrev sig v. universitetet som „Petrus Esbernus Pladius“, og det skal være Melanchton, der hædrede ham med den forskønnede form af efternavnet som en hentydning til Pallas Athene, visdommens gudinde.

P. blev i Wittenberg i seks år, og lærte således reformatorerne at kende på første hånd. Han tog magistergrad 1533. Fra Danmark havde kongen, Chr. III, bud efter ham som ledende kirkelig tilsynsmand, men i Wittenberg ønskede man at uddanne ham færdig, og i juni 1537 blev han, under forsæde af Luther, kreeret til både licientiat og doktor i teologi. Så rejste han hjem, og blev s.å. af Bugenhagen indsat som luthersk superintendent (overtilsynsmand) over Sjællands stift. Snart blev han tillige teologisk professor v. universitetet.

Som den første lutherske biskop måtte P. kæmpe på flere fronter. Ved visitatserne skulle præsternes forkyndelse og liturgi retledes, og menighederne, der ofte hang ved de katolske skikke og traditioner, måtte nænsomt men klart undervises i det nye. Også de gamle kirkelige magthaveres katolske reak­tion i klostre og domkapitler måtte overvindes. Han var kongens nærmeste rådgiver i alle kirkelige og religionspolitiske spørgsmål vedr. Danmark, Norge, Island og Færøerne; og som censor skulle han bedømme samtlige teologiske skrifter, bl.a. Christiern Pedersens oversættelse af hele Bibelen. Han var universitetets rektor 1538, og igen 1553-54, forelæste og skrev lærebøger, kirkelige håndbøger og folkelige opbyggelsesbøger. I Europa var han kendt for teologiske arbejder på latin. P. var ~ Kirstine Pedersdatter. Et slagtilfælde i 1555 for­hindrede ham i rejser og undervisning, men tillod at han fortsatte med at skrive. P. døde 3. jan. 1560.

P.’s forståelse for salmesangens betydning, ikke blot i gudstjenesten men for hele menneskelivet kom til udtryk i hans visitatsundervisning, bevaret i form af manuskripter, og udg. i den berømte Visitatsbog. 1551 udgav han: En Ny Euangeliske Rimstaack, som på 72 tolinjede strofer gennemgår alle søndagenes evangelier. S.å.: Tre merckelige Sange, der blev sendt som nytårsgave til latinskoledrengene i København, der ikke kunne blive i byen på grund af pestrisiko. Man tillægger P. omtrent ti salmer, der dog ikke alle er originale, men både omarbejdede katolske sange og oversættelser.

B  212  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

212

Den bitre død dig trængte
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Se, hvor nu Jesus træder
Min død er mig til gode

1

Den bitre død dig trængte,
vor Herre Jesus Krist,
da du på korset hængte,
al pine havde frist.1

2

Nu sidder hos din Fader
du højt i himmelkor
og synderne forlader
på denne onde jord.

3

O, lad din Ånd forbinde
vor sjæl med Himmerig!
Lad føle mand og kvinde:
Gud har forbarmet sig!

Latin, 14. årh.
Peder Palladius (1569). N.F.S. Grundtvig 1837.

1 fristet, udstået