HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.25
Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Lisbeth Inga Smedegaard Andersen, f. Eland | ||
Biografi
Andersen, Lisbeth Inga Smedegaard, f. Eland
f. 30. sep. 1934 på Frederiksberg, Kbh. F: Grosserer Frithjoff Eland, M: Karen Else Marie E. Student fra Herning Gymnasium 1953, 1955 ~ Jens Smedegaard Andersen. cand.teol. Århus Univ. 1979; bifag i kunsthist. sst. 1988. 1979 hjpr. Dansk Sømandskirke New York, USA. Studier på Union Theological Seminary sst. 1980 residerende kapellan Risskov Kirke, Århus. Sognepr. v. Holmens Kirke, Kbh. 1990-96.
A. har udgivet flere bøger om kristne motiver i billedkunsten, og om formidling af kristendom i nyere prædikener og salmedigtning. Tillige en række salme- og digtsamlinger: Vinterlys og tjørneblomst 1984, Du bor i vor dag 1988, Kranse af torne 1990. Klædt i støv 1993. Bag vinger af løvfald 1999. A.’s salmer er karakteriseret ved en hyppig brug af naturerfaringer som billeder på mentale tilstande, som konfronteres med temaer eller fortællinger fra evangelierne, og søger derigennem en poetisk sammenhæng mellem skabelsestro og evangelieforkyndelse. Hendes salmer er optaget i salmeantologier, sangbøger og salmebogstillæg.
A 22, 69, 131, 188, 248, 413, 717
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Påske
188
Så bøjed den dødsdømte nakken
Mel.: Med sorgen og klagen hold måde
1
Så bøjed den dødsdømte nakken,
de slæbte ham nådesløst med.
Han bar selv sit kors ud mod bakken,
der lå på et gudsforladt sted.
de slæbte ham nådesløst med.
Han bar selv sit kors ud mod bakken,
der lå på et gudsforladt sted.
2
Han bar på al ondskab og vrede,
på myrdede håb og fortræd,
og folk vendte ho'det i lede,
mens andre slog øjnene ned.
på myrdede håb og fortræd,
og folk vendte ho'det i lede,
mens andre slog øjnene ned.
3
Men hen over stenbro og mure
og sort mod hvert eneste hus
gled skyggen af drømmens konturer
- en vingeskudt fugl gennem grus.
og sort mod hvert eneste hus
gled skyggen af drømmens konturer
- en vingeskudt fugl gennem grus.
Joh 19,17
Lisbeth Smedegaard Andersen 1991.
